Øvelse gør mester - I hope!

Det er søndag, den 4 søndag i advendt og burde være fuld af glad julestemning. I stedet sidder der en sur husmoder i stuen og skriver i sin taknemlighedsdagbog for at ændre fokus... Det hjælper en lille smule. Jeg øver mig i at lægge den sure, husmoder fra mig og lade rodet flyde og sige:"Det er et fælles ansvar at hjemmet funger - fremfor en offer-rolle jeg skal tage på mig for den gør ingen glade".. Men det er pokkers svært! Jeg ønsker mig et slev-rensende-hjem til jul!!!!!!!!!!!!!!

Julestemning søges...

Jeg må med skam indrømme at julestemningen endnu lader vente på sig... Det var som om den dukkede kortvarigt op midt i oktober, da rekalmerne råbte julen op. Ligesom de forgående år, så forsvandt den dog lige så hurtigt igen og nu går jeg så småt og panikker og tænker: Nu skal det altså være - NU må jeg simpelthen TVINGE den frem - for Villas skyld, men også for min egen..





Julepynten skal pryde det lille hjem... Ikke et surt ord om rod!... Hm.... Det er ved den søde grød ikke alt julepynt der er kønt og det syntes jeg altså at det bør være. De gamle fine glansbilleder af julemænd og engle - dem kan jeg lide og de kommer frem hvert år. Jeg klister dem på vinduet som her og på henkogningsglas med juleknas og småkager - det er julestemning i min bog!



En klassiker er jo nelike-appelsiner - dem skal der også være plads til og de dufter så dejligt. Jeg vil langt hellere sidde og lave dem, end jeg vil klippe i karton og papir.. Her har jeg lavet en variant af klementiner..

Her er et af min mormors gamle, hjemmelavede, flettede julehjerter og det er nostalgi for mig- Op i køkkenvinduet med dem!

Så mangler jeg at finde lidt gran frem - det er en simpel måde at pynte på og jeg kan godt lide det enkle.. Hyacinter og Amarylis de skal også frem i vinduerne.. og så masser af hvide lys - så begynder det at ligne noget!

På mandag skal den have en på jule-frakken og Villas holder fri fra børnehave. Vi skal bage småkager og klippe snemænd ud af karton og bare hygge - kun os to. Det glæder jeg mig til.

Billedkunst.

Her er 6 malerier som står og gemmer sig inde i mit atelier. Nogle har været udstillet på divs. kunstforeninger, andre har jeg selv haft hængende i mit hjem.

2012 bliver et nyt og spændene år for min familie og jeg, som forhåbetlig skal flytte i det kommende år og skabe et nyt hjem og en ny tilværelse for os og derfor skiller vi os af med så meget som muligt af det gamle, så vi kan starte på en frisk med ny energi. Derfor sætter jeg disse malerier til salg. Hvis du får lyst til at byde på et af dem eller bare gerne vil vide mere, så kan du skrive til mig på adressen: catrine-emelie@hotmail.com

Alle billederne er malet med akryl og eller akvarel, samt farvekridt.

                                                   maleri nr. 1

Et rigtig vinter billede malet i 2008. Titlen: "Du drømmer". Papir billede. Professionelt indrammet med en fin metalramme, der ser godt ud i de fleste hjem.

                                                   maleri nr. 2

Endnu et vinter billede fra 2008 med titlen: "Du drømmer". Papir billede. som ovenstående..

                                         maleri nr. 3

Dette er en akvarel tegning med kridt. Selve tegningen er i A4 format og med indramning i træ. Meget fint poetisk lille værk.

                                         maleri nr. 4

Et meget flot og enkelt udtryk. Titlen er: "Uskyld". Akryl på lærrede.

                                       

                                          billede nr. 5

Akryl på lærrede. Som man måske kan fornemme er dette et abstrakt natur motiv med et træ som fokus punkt. Det var en vinter hvor jeg forelskede mig vildt i naturen og især i træer, kort efter at vi var flyttet på landet. Som storbymenneske har jeg ellers ikke været den store natur elsker, men naturen kan noget helt andet end byen - der kan jeg finde roen i mig selv. Og som det visuelle menneske jeg er, så fik jeg øjnene op for alle de fine og unikke detalje-rigdomme som naturen fremviser overalt.

                                                   billede nr. 6

Dette lille billede handler om energi. Den røde farve er der en meget stærk kraft i, som jeg elsker og ofte maler med. Den repræsenter varme, vilje og mod! Lyset - det hvide felt - er symbolet for ånd/sjæl..

En skralder bliver til!

Kort før det var oppe at vende på DR2, fik jeg lyst til at prøve at "skralde". Jeg har stødt på fænomenet forskellige steder - læste og så billeder på bloggen; "Friland23" og følte mig inspireret. Af to grunde især; fordi det simpelthen er madspild uden lige og det skal da udfordres! Desuden syntes jeg bare, at det kunne være sjovt - et lille eventyr i hverdagen; hvad mon jeg finder idag!? Og som med så meget andet, så taler jeg gerne højlydt om noget i evigheder, før jeg endelig kaster mig ud i det, men i dag blev det så min første skralde-tur.

Søndag aften begav jeg mig af sted på min jomfru-færd. Og stor var min overraskelse, da jeg ankom til den næsten, lokale, store købmandsbutik og mødte en anden skralder - tænk engang - her ude på bøh-landet! Han var mindst lige så overrasket og skjulte det på ingen måde. Måske var det den lyserøde Volvo der jo næppe er anonym. Never mind - jeg hilste pænt og storsmilende for jeg var spændt!!! Det var let adgang til containeren og den var pænt fyldt..... med agurker i hundredevis.. Agurker?? Så jeg hev 4 styk op i min medbragte kasse og ledte videre.. der måtte være meget andet guf!? Bananer - masser af let brunede bananer - Jep, kom til mama! (bananer i havregrød er et must for mig og jeg har en af de aller bedste opskrifter på banankage af Nikolaj Kirk og i smoothies er de jo også altid gode..) En liter øko-mælk som kan holde sig en uge endnu - den skulle bare lige tørres af, fordi der var kommet en plet på kartonen. Masser af fint kødpålæg og rugbrød. Super.. Da jeg havde kikket containeren så godt igennem som muligt, vurderede jeg at det var fint og forsatte derpå videre til næste stop. Det blev dog ikke til så meget; Iceberg salater, store flotte tomater, en melon, peberfrugt og en lille, pose kartofler..

Jeg ved fra andre der har skraldet, at det faktisk ikke er meget jeg kom hjem med - men jeg er nu godt tilfreds! Tak købmænd - jeg lover at lave god og kreativ mad af jeres skrald. Og jeg lover at komme igen!!! Ses vi så nede ved containeren???

Det er søndag og energien er lav, men fin.
I går var jeg til julefrokost længere nede af vejen, hos min veninde Gitte og hendes faste, lille gruppe af julefrokost-girls. Det er altid en god aften! Jeg er glad for at være en af dem. Og lille Viola fik oven i købet en hjemmestrikket vest med af super-strikkeren Helene, som er rigtig sød til at give uventede og hjemmestrikkede gaver. Det var en julefrokost lige efter mit hoved: nemlig helt befriet for julemad!!! Det der kom tættest på, var Helenes hjemmelavede ristede mandler og Henriettes hjemmebagte småkager. Ellers stod menuen på Raw Food Ærtesuppe - hvilket jeg virkelig kan anbefale!! Raw Food Pastasalat - helt uden pasta. En anelse selvmodsigende, men meget delikat. Masser af hjemmebagt brød, med og uden gluten. Lækre vinter-salater med æble og granatæblekerner og rodfrugter og dips i mange afskygninger og meget, meget mere. Mit bidrag stak i en helt anden retning: jeg kom nemlig med chokolademousse med en snert af mokka og nødder. Det smagte super dejligt, men præsentationen var laaaangt fra optimal. Det lignede ærlig talt frisklagte, små kokasser på dessert-tallerkner!!!! Men så satte jeg da bestemt også sat mit præg på aftenen...

Aftenen gik med samtaler af den gode slags, den med mening og dybde, sådan kan jeg bedst lide det.
Henriette har taget en ny uddannelse indenfor healing, som jeg kunne have snakket med hende om hele aftenen og som jeg bestemt skal prøve på egen krop! Jeg glæder mig!!! Vi spillede pakkespil og drillede vores søde værtinde Gitte og tog alle hendes pakker, gang på gang. Til sidst sad hun med en stor. Den var fra mig og den var bestemt ikke det hun kunne have håbet på. Nemlig min traditionelle gave; et abselut fejlkøb af værste skuffe, beklædning og købt og foræret til mig af et familiemedlem, som vi lader forblive unavngiven for den gode karmas skyld - et, næ to, stykker tekstil af tvivlsom karakter.. ja jeg syntes det er humor - det gør Gitte ikke. Næste år, har jeg besluttet at jeg lægger det bag mig og at jeg kommer med noget hjemmelavet, småt, men godt. Så glæd dig kære Gitte!!!!

Og således blev klokken knap 02.00 da jeg åbnede døren påvej hjem af i kulden og blev henrykt over at se, at vores kat Lille Børge stod udenfor og trippede og tog imod med og så måtte vi hjem under dynen. Tak for endnu en dejlig julefrokost.

Hjemmestrikket vest fra Helene og fin, gammel kagedåse givet videre af Henriette - stor tak til jer for de meget fine gaver. Sikke en fryd!

Min bebrillede familie.

Nissen havde nogle helt særlige briller med til Villas i dag. De inviterede jo næsten til et lille famile portræt!

 Cat.

Viola Rouladen.

Verdens bedste Villas.

 Lars.

Upædagogisk brug af Nissen.

Jeg sætter en ære i at FORSØGE at være så pædagogisk og rummelig overfor mine børn, samtidig med at jeg sætter tydelige grænser for hvad de må og ikke må.. Og jeg syntes de får lov til meget. Verdens bedste Villas får lov at råbe og skrige, hvis det er det han vil - men får besked på at gøre det på sit værelse eller i haven, så resten af familien får en anelse ro. Og så er det sjældent sjov at råbe, når publikummet mangler! Han får lov at have sin vredes udbrud, når han ikke gider spise aftensmad "fordi der gider jeg ikke have - jeg vil have noget andet!"... Så siger jeg; "det er også ok. at du bliver gal, men sådan er det altså, hvis du vil have noget at spise, så må du spise det vi andre spiser nu"... Og så syntes jeg det går rigtig godt: "Åh hvor jeg giver mine børn plads - det er bare så dejligt!" Ja.... og så er der tidspunkter, hvor træthed og manglende overskud bare står i vejen og hvor der kommer trusler og negative ord ud af munden på mig - hele tiden - sådan føles det. Så har jeg lyst til at løbe skrigende væk og bede en anden tage over. For der er jo tidspunkter, hvor der virkelig skal prøves grænser af og hvor min tålmodighed bare ikke er der. I dag var det tandbørstningen, som han ikke gad og så måtte jeg skrue bissen på og tvangs-børste. Og i den forbindelser er der dukket en ny trussel er dukket op: Nissen.
Nissen kommer jo med kalender gaver hver nat, så Villas kan finde den næste morgen og han lytter til Villas og ved hvad han ønsker sig. Det syntes Villas er lidt vildt. "Jamen mor, hvor køber nissen gaverne henne?" Og jeg ved det jo slet ikke!? Jeg ved bare, at Nissen lytter med og at jeg taler til Nissen og overvejer at sige til ham, at Villas altså ikke skal have kalender gave, hvis han ikke opfører sig ordenligt!! Det sagde jeg så til Villas i dag og han svarede; "Ja, så kan Nissen bare give dem til far og mor i stedet"... Så meget for den trussel! Men bare rolig... jeg ved at Nissen har sat en gave frem til Villas i morgen også.

Pakke-kalender... for første gang.. En erfaring rigere.

Sidste år nægtede jeg, at begive mig ud i at lave en pakke-kalender til Verdens bedste Villas.
I stedet fik han en "Hov!!! Se, så er der pludselig en gave til far... og så kommer der sørme en til Villas.. og hva pokker, så er der en til Viola.. - en anarki kalender" - familien fik gaver, når det passede mig og noget som jeg tænkte var et hit - jeg nægter at købe en masse ligegyldigt bras! Det gik fint sidste år, Villas var 3 år og endnu ikke helt forberedt på, hvad man kan forvente sig af julen og december. (Det skal kort nævnes at Verdens bedste Villas er udfordret på forskellige, læs: mange områder og derfor ikke alderssvarende, som det hedder sig..) I år er han meget mere bevidst om julen, julemanden og gaver.. Derfor syntes jeg, at han i år skal have en pakke-kalender, men gaver som ikke er for dyre, men brugbare og gode og ja, forventningerne til mig selv om den skide pakke-kalender er høje - jeg indrømmer det gerne!

Nå.. så blev det altså 1 december og Villas måtte få sin første pakke, som han først skulle finde... "Hvor... hvor er den mor!???" Spurgte han. "Kik op over sofaen - oppe på væggen" sagde jeg.. Og så blev den fundet og flået op. Ja jeg havde købt Spiderman strømper... Den sætning lader jeg lige stå et øjeblik..

Han har et par, som jeg købte - fordi de var skide billige dengang - da han smed bleen og vi skulle bruge tusindvis af strømper, underbukser og bukser og derfor følte jeg mig nødsaget til, at slække kraftigt på mine principper om "Nejtak til Disney-crap". Og de strømper elsker han, så jeg tænkte: nu får han sådan nogle strømper og så bliver han vildt glad for dem og så længe han har flest pæne strømper, så er jeg da bare glad på hans vejne..
Men han kikker på mig - helt forvirret og spørger:" Strømper mor??" Og så tænker "FUCK - er det slet ikke det hit jeg troede det var!?" og jeg spørger derfor, om han havde forventet legetøj eller chokolade i stedet. Ja siger han. Forståeligt nok... "Jamen der er mange forskellige pakker og nogle er der legetøj i, andre er der chokolade i og nogle er det så strømper i, som den idag" forklarer jeg, men er var selv en smule ked af det... "Så er det jo godt at vi skal ud og købe garagen idag," siger jeg opmuntrende. Han har sparet sammen til en stor, fin garage i tre etager, til sine mange, mange elskede, små biler og idag bliver han hentet tidligt i børnehaven og så skal vi sammen ud og købe den. Garagen bliver han helt sikkert glad for og det gør han også for strømperne, som han har på idag, men næste år, så er der vist ikke strømper i hans pakke-kalender......

Stormen og naboen..

Forleden rasede stormen over danmark og således også i vores lille landsby. Jeg gik i seng og kunne ligge og lytte til vinden der ruskede godt og grundigt, men jeg var træt og faldt trygt i søvn uden de store bekymringer. Næste morgen er det mandag og Viola skal aflevers i dagplejen - vi er sent på den og jeg bakker ud af garageporten og ser over mod naboen.. Hov.. Der står en lille gruppe mænd og snakker. Det var da pudsigt. Det er alle nabo mændene - stort set - hva mon de laver, tænker jeg og så pludselig ser jeg det: der mangler sgu´et godt stykke af taget! Et spær er knækket og ligger på græsset, sammen med en bunke mursten og et ødelagt tag fra laden og hjørnet af stuehuset. FUCK!!!

Stakkels søde, nabo Villy. Han er en gammel mand efterhånden og gården er hans fødegård og han er chokeret, naturligvis. Heldigvis har jeg en aftale med ham om, at han skal komme til aftensmad hos os om aftenen, så vi kan få snakket om det. Han tager det pænt - ligesom han tog det pænt for nogle uger tilbage, da han mistede sin søster Karen, som han så dagligt (og som han havde en mad aftale med og derfor har jeg nu tilbudt, at han må benytte mine kødgryder, når der er husmandskost på menuen..)

Vi holder meget af Villy. Han er sød som få. Han elsker hvidvin, marcipanbrød og at blive budt på kaffe, nybagt brød og kage. Han holder af Villas og Viola og snakker næsten dagligt med dem. Her i december har han en milion (mindst!) levende lys tændt hjemme i stuen og han elsker at høre højt musik om sommeren, hjemme i gårdspladsen - dansk top, naturligvis. Vi kalder det Diskotek Villy, når foråret blomstrer og han sætter transistoren ud på sit lille plastik cafébord.. Villy er fin og han vil blive savnet, rigtig, rigtig, meget, nær vi engang flytter  - og han vil helt sikkert blive inviteret til kaffe og nybagt brød i vores nye hjem. Men lige nu er jeg ked af det på Villys vejne...

Vi er blevet forelskede..

Hjemme hos os er vi i udvikling.... Lyder dyrt ikke!? Vi bor, udefra set, dejligt her på vores lille, nedlagte landsted, langt ude på landet.. Men vi er bestemt ikke glade og det dur jo ikke. Vi ønsker os noget andet - vi ønsker at leve i et fællesskab af en eller anden form, hvor vi kan dele nogle grundlæggende værdier og have et godt samvær og være i fed natur og have plads til at bygge bæredygtigt og kreativt.. Så vi leder efter egnede steder og har skrevet os på lister til Friland og nu et andet sted, som jeg vil lade forblive unavngiven på dette, tidlige tidspunkt - men vi er blevet forelskede og det føles godt! Det føles RIGTIG GODT!!! Vi fandt stedet på nettet og tog derud og gik tur og var så heldige at møde en fyr, som bor på stedet, så vi fik snakket og set stedet med hans øjne. På nuværende tidspunkt bor der ca. 30 mennesker der og på nettet har de ikke skrevet noget som ehlst om, at der kunne blive plads til flere. Han fortæller os så, at de nok vil udstykke endnu en grund... "Sikke en god ide!" fløj det begejstret ud af min mund. Manden grinede og nu står vi altså så på en liste, sammen med fire andre familier og er spændte på hvad fremtiden bringer. Herhjemme er vi helt afklaret med at det er det vi aller helst vil. Så nu tænker vi positivt og laver visioner dagligt og taler om det og.... der flyver små sommerfugle i min mave. Hvis du har overskud til det, så send os et lille karmisk klap på skulderen og bed Fru Gud om, at vi må få lov at udvikle os netop på den lille grønne plet, som vi nu har forelsket os i. Amen... og tak..

Her er et lille, fint, flettet pile-hegn, som de har lavet i det dejlige øko fællesskab, som vi har kastet vores kærlighed på.. og sådan nogle ting, syntes vi er vidunderlige og sjove at lave - uanset hvor vi ender.. Jeg tænker heldigvis, at der sker det der skal ske og hvis dette sted er det rigtige for os, så falder det hele lige så stille i hak..

Fis og ballade i hverdagen - jatak!

Mit indre legebarn keder sig noget så gudsjammerligt..... Alt for mange pligter, bekymringer, ting der skal tages stilling til og arbejdes med på min tallerken. Jeg vil have fis og ballade og spænding!
Så hva kan jeg gøre for at få mere fis og spænding ind i mit liv lige her og nu?
Blogs kan jo være en god inspiration og jeg har kikket lidt på Fuhrmannfordig.blogspot.com og andre steder. Faldt over et billede af hængepatter som halstørklæde og indlæg fra Anna Mette som øsnkede sig sådan nogle strikkede hængepatter til halstørklæde og hun skrev, at hvis hun modtog sådan et par, så ville hun gå med dem mindst 1 dag offenligt! Og det er skide sjovt med sådan nogle hængepatter og jeg kunne også konstater at ja, det er vi mange der syntes.. men 1 dag... Jeg syntes jo sådan nogle patter skal bruges til glæde og smil for omverden langt de fleste af årets dage!!! Jeg tænker; det er da tankevækkende at så mange af os tænder på nogle ideer og skæve ting som vi så hylder på nettet - men det er sgu´da ude i den triste virkelighed vi har brug for det! Jeg vil se de hængepatter nede i den lokale Brugs og i børnehaven og på biblioteket!!!
Er det bare mig der syntes det burde være på sin plads, hvis man først har sådan nogle fine strikkede patter?? Jeg elsker når min lyserøde Volvo giver folk et smil og et grin, fordi det er uventet. Det er jo netop det uventede og skæve i hverdagen, der gør det sjovt og det syntes jeg vi skal have meget, meget mere af. Jeg vil altså godt have strikket sådan nogle patter, i dejlig blød angora eller mohair. Så vil jeg love at gå og svinge dem rundt alle mulige steder på mandage, tirsdag... på hverdage.. også gerne til fest! Men det skal ikke stoppe der. Jeg har også brug for tyldskørt og måske et fikst lille diadem - jeg tror det ku give en god kontrast til gummirøjser. Jeg vil skralde... Ud og stå på hovedet i kontaineren og lade det være grundlaget for min madplan. Gad vide om der overhovedet ellers bliver skraldet her ude på bøh-landet? Det kommer der til nu og jeg glæder mig!
Jeg tænker over min fremtid og har overvejet uddannelse, men nej, jeg tror jeg skal skabe min egen vej, hvor jeg bruger min kreativitet og mit indre legebarn får lov at udfolde sig.. Så tanken har meldt sig, at jeg måtte kunne udfolde mig og være til gavn på DR tv og involver mig i noget børne-tv!? Der ville de sikkert også sætte pris på tyldskørt og strikkede hængepatter..

Vinter påvej.

Så er det ved at være vinter... Det er mørkt om morgen og jeg tænder starinlys og Verdens bedste Villas spørger som sædvanligt; "Hvorfor gør dig det?"... "Jamen det er da bare så hyggeligt med levende lys siger jeg - syntes du ikke?" og jo, det syntes han. Vi taler om lyset, der bliver mere og mere sparsomt og det er svært at forstå, når man er lille.. Jeg mærker også at det er vigtigt for mig at komme ud og få lys og luft. Dagene går så hurtigt - hvor pokker bliver tiden af!? Det føles som om at nu hvor der er kommet børn, så spurter tiden bare afsted... måske lige på nær når de er syge og ved nattetid især, så står tiden jo nærmest stille!

Julen spøger allerede i magasiner, butikker og i mit hovede - og jeg planlægger og køber ind til kalændergaver til Villas. Han glæder sig til jul, kalænder og julemand. Mormor vil gerne købe en julekalænder til ham og tænker, at han skal have en chokolade-kalænder og igen så overrasker drengen, som er helt sin egen, og siger "Nej - ingen chokolade - en kalænder uden, tak!".. "Mon ikke han fortryder?" spørger mormor mig, men nej, han er fastbesluttet på at det skal være uden og jeg smiler og tænker - han er sjov, den dreng og helt speciel og super sød!

Så er hverdagen alligevel god nok..

I morgen tidlig, slå jeg hænderne sammen og udbryder: "Gudsketakoglov for dagplejen!".. Viola-rouladen har forlænget weekenden med 3 ekstra dage pga feber, der kommer og går. Og nok er hun en vidunderlig lille mundfuld af fryd, meeeen, det bliver nu alligevel godt at få en smag af hverdag igen - også selvom det bare er for en dag. Fredag holder vi nemlig fri - jeg skal passe min søde mor, der skal opereres og derfor har brug for min hjælp. Nu er jeg typen, der selv i en alder af 37 år, ringer til min mor, med svag stemme og siger: "moar - jeg er syyyyyg!" når influenza eller forkølelse slå mig ud. (ja man siger at mænd er sølle når de er syge - så bare kald mig en mand - jeg lider alligevel en smule af penismisundelse..) Så jeg glæder mig til at kunne gengælde og være der for min mor - så er jeg da lidt voksen ikke!???

Nejtak til pæn og ordentlig!

Hvornår er man et pænt og ordenligt menneske? Mon ikke svaret er forskelligt alt efter hvem du spørger? Jeg skal jo indrømme, at jeg blir helt bange ved bare at høre ordene "pæn og ordetlig" - jeg syntes det lyder så kedeligt... Misforstå mig ikke - jeg gad godt være sådan en med styr på tingene - en der hviler i mig selv (det arbejder jeg på!) og som ved hvor alting er og som kan sige til og fra, i overens stemmelse med hvor jeg er inden i. Jeg er nemlig en drømmer. Sådan en der sidder og tænker over alting og som gerne vil hygge med at lave haveplaner på papir og lave visionbords over ideer til haven.

(et af mine pusse-nydelige visionsbords, denne er med ideer til haven - super lækker og romantisk og ligner ikke en skid den nuværende have! Og et meget fint eksempel på den drømmer, der bor i mig og som ikke får lov at føre drømmende ud i virkeligheden pga. vat-arme, dovenskab og den perfektionist, som jeg desværre også bærer rundt på..)

Når jeg så kommer dertil, hvor jeg skal stikke spaden i jorden, så finder jeg pludselig ud af at "Hov, jeg har da vist vat-arme" og "det er da egenltig temmelig hårdt det her have-arbejde!!"... Det er ikke skide smart vel? Samtidig så er jeg impulsiv og pludselig så skal jeg altså have plantet Hyld i haven og så er det nu og så må jeg flytte rundt på planter senere, fordi Hyld ikke liiiige var tegnet ind i planen og nu får roserne så skygge og det går jo ikke... Hm... Jaja, sådan kan man jo holde sig igang. Jeg har det bare sådan med alt. Det hele skal være i orden og det er det ikke en skid og så bliver jeg tøse-fornærmet og går i baglås - se det er noget skidt.. Sådan en drømmer kan have det rigtig svært her i virkeligheden og derfor, så laver jeg helst min egen virkelighed, for jeg syntes den jeg ser udenfor - den er så kedelig.. Jeg syntes nemlig jeg ser alt for mange pæne og ordentlige mennesker - der alle ligner hinanden. Hvorfor er f.eks alle biler lysegrå eller sorte. Hvor er de sjove farver henne? Jeg kører i en lyserød og det er altså skide praktisk, når jeg holder på en overfyldt parkeringsplads!!!

Det er så knapt så sjovt, når jeg ind i mellem har en rigtig off dag og bare gerne vil være inkognito og så laver et eller andet virkelig tøse-dumt, som at glemme koblingspunktet og gå i stå i et kryds inde i Aarhus, fordi jeg sidder og tænker på noget helt andet. Så kan jeg være sikker på at der står nogle og griner og så er det bare om at grine med: "jep, jeg syntes faktisk der er sjovere ting i denne verden end at tænke på koblingspunkt og andet bil-shit, som bare skal fungere"... Jeg er ikke nogen bil-tøs og har udelukkende fået kørekort fordi man ellers er fuldstændig strandet herude på bøh-landet uden kørekort og bil! Så bilen er frihed og et transportmidel og ikke en skid andet, for mig. Og det er så også derfor jeg glemmer at vaske Daisy, som hun hedder og støvsuge den osv. Syntes det er mere vigtigt at få støvsuget og vasket indenfor hjemmets fire vægge og tro mig, det sker for sjældent og sådan er det..
Jeg føler mig tit ved siden af alle andre.. Føler mig underlig. Og nogle gange syntes jeg det er rigtig fedt, bare at være mig og stå ved mig selv og andre gange føler jeg mig håbløs og som et lille barn; Pippi langstrømpe forklædt som voksen... jeg leger bare at jeg er voksen - for det er jeg egentlig ikke og jeg bliver det heller aldrig rigtigt, for jeg har ikke lyst, det stritter imod min indre natur. Hvornår er man voksen?? Jeg føler mig voksen, når jeg tager ansvar og tænker på økonomi, vores børns ve og vel og det skal jo til. Jeg føler mig også voksen, når jeg lader hjertet råde og tænker på mine medmennesker og vil gøre noget godt for dem og når jeg involver mig i noget politisk - men der ud over, så må verden gerne beholde alt det voksen-fis for sig selv..

Det vigtigste her i verden; regel nr. 1: Stå ved dig selv og elsk dig selv for den du er. Grin af dine svagheder og bær over med andre, når du synes de er håbløse. De er bare anderledes end dig og det er godt - for forskellighed gør verden mere spændene og skaber dynamik - og så har du også nogen at grine af! ;-D

November, november, november..

Digteren Henrik Nordbrandt skrev:
 "Året har 16 måneder: November,
 december, januar, februar, marts, april,
maj, juni, juli, august, september,
oktober, november, november, november, november.."

Det kom jeg til at tænke på idag - det var lidt gråt i gråt derude i virkeligheden, men bladene, der ligger på jorden i gyldne farver, i store bunker, der er flotte!!!

-Og NU med billeder!!!!

Et billede siger mere end 1000 ord siger man jo. Og som visuelt tænkende menneske er jeg helt enig. Man siger også, at man ved at kikke på et hjems indretning, kan sige meget om hvem der bor der. Derfor viser jeg her fire billeder fra vores vægge. Et er malet af mig selv og handler om længslen efter storbyen. Et andet af min far, som han malede for mange år siden og som jeg husker fra min barndom. Det handler om jalouxi og det drama, der er oppe i en mands hovede da hans kone er til julefrokost. Et tredje af Onkel Kenneth (vores bonus onkel, som vi har taget til os, da han ikke selv har familie længere. Kenneth er ivrig multi kunstner og går på kunstskolen Bifrost i Randers - han har udstillet i Japan, Island, New York - you name it! og det sidste er et tryk af Henry Heerup og forestiller en ung Asger Jorn påvej mod sin hans store gennembrud i Paris (- dog ikke i nævnte rækkefølge..)

Vesterhavet set fra sofaen...

For kort tid siden var jeg i sommerhus med de to kvinder, der sammen med mig, udgjorde vores gamle mødregruppe. I 4 måneder havde vi glædet os, som små pattebørn glæder sig til at få bryst - så vilde var vi for at stikke af fra mand og børn, nej mere bare væk fra definationen af hverdag, rutine og abselut mangel på tid til afslapning og egoist-tid. Vi kan jo egentlig godt lide vores familier - vi savner bare tiden til os selv og til varm mad og afslapning... Så dagen kom og vi tog afsted i Daisy, min lyserøde Volvo og vinkede farvel til familien. Aaaaaaaaaaaaaah! Der blev tændt op i brædeovnen, pakket ud og popoén blev plantet i sofaen. Sådan! Da aftenen kom, kaldte den lokale restaurant på os og det var fandeme godt og derefter skulle der drikkes rødvin. To sølle glas blev det til den aften, for mit vedkommende. De andre var ikke meget bedre - temmelig trist, men det var ok - det var jo alligevel skide hyggeligt! Dagen efter ville de damer ud og se Hjøring by og shoppe. Jeg er lidt en anti-tøs på det felt - det træk slet ikke i mig - jeg syntes det var spild af kostbar tid - jeg ville hellere bare hygge i sofaen med magasiner og bøger og senere ud og gå en tur ved vandet og rundt i klitterne. Sommerhuset lå nemlig kun et stenkast fra vandet (altså i gåafstand - der skulle godtnok en olympisk medalje til at kaste den sten, hvis den skulle i vandet fra sommerhus-grunden!!) Så lå jeg der i sofaen og jeg lå der bare rigtig godt, helt alene, med ild i brændeovnen og udsigt til klitter fra vinduet. Nøj hvor var det fedt!!! Jeg kikkede på klokken. Nå... Jeg måtte nok også hellere snart komme ud og gå den tur. Det var jo fedt vejr. Solskin og kun lidt vind. Fantastisk landskab. Strand, ja vaske ægte Vesterhav ventede jo på mig for pokker!! Jeg udsatte og udsatte. Den sofa var bare lidt for hyggelig og rar at være i. Jeg begyndt at blive irreteret, jeg ville jo gerne ud på den gåtur - sagde min hjerne - men min krop var bare slet ikke enig. Jeg ville gerne i teorien, men i realiteten skulle jeg fandme ingen steder!! Men den var svær at sluge. Så tæt på Vesterhavet og skulle jeg så komme hjem og sige; "ja jeg så det så slet ikke, for jeg flød sgu´bare en hel dag på sofaen!" Men ja, sådan måtte det være, man skal jo for pokker gå tur for sin egen skyld og ikk for bare at gøre det der forventes. Hell no! Det kom virkelig bag på mig at jeg alligevel lå så meget under for normerne - hvad jeg syntes jeg burde gøre - jeg forsøger virkelig at stå ved mig selv og i mange tilfælde er jeg rigtig god til det, men her var så altså også et eksempel på at sådan er det bare ikke altid.. Det er bare sjovere at være den ikke ligger under for noget som helst, men ja, af og til kommer virkeligheden så bare lige i vejen! Men efter at have indset, at jeg bare skulle være en skide sofa-kartoffel den dag, så var det som om at den bare blev endnu blødere og mere lækker, aaah!!! Og sådan gik det så - jeg lå der en hel dag og nød det. Allerede dagen efter var det tid til at komme hjem igen, alt for tidligt, var vi enige om, men sådan var det. Næste år gør vi det igen - og så tager vi lige en dag ekstra med! og så må vi se om jeg forvilder mig ned på stranden der..

Tak.

Idag var jeg en tur i den lille lokale købmand og høflig som jeg er (jojo det mener jeg da jeg er..) så siger jeg selfølgelig hej til dem jeg møder, også dem jeg (endnu) ikke kender. Således kom jeg idag i snak med en gammel dame, der fortalte om en nabo, som hun syntes var aldeles ubehøvlet, i det han ikke kunne finde ud af at sige tak til nogen som helst! Hun sagde derfor til mig, med et blik på min lille datter, jeg regner med at du lærer hende at sige tak, når hun bliver lidt størrer!? (Jo hun var lidt skrap!..) Jaja, sagde jeg beroligende. Hun kan skam allerede sige tak og det var også hendes storebrors første ord og jo, ordet tak, det bruger jeg skam selv flittigt. Så kom jeg igang med at fortælle om, hvor vigtigt jeg syntes det er at være taknemlig for stort og småt i livet - at sætte ord på det - for sådan bevarer vi bedst det positive livssyn og.... jeg syntes hun blev lidt bleg og snerpede munden sammen, men måske var det bare ren indbildning. Det blev ihvetfald tid til at komme videre med dagens indkøb og oppe ved kassen stod jeg og ventede på at det blev min tur. Da hun modtog sin bon sagde hun: "så må jeg hellere lige kikke om du skulle have snydt mig!" Jeg tænkte; tak for kaffe moster! Det siger da lidt om det ubevidste sprogbrug og jeg blev taknemlig for min egen bevidsthed og håber bestemt, at jeg giver det videre til mine børn...

Hjemme på sengekanten ved putte-tid skal Verdens bedste Villas så puttes af undertegnede og en del af rutinen er nemlig, at fortælle hvad vi hver især har været glade for i løbet af dagen. Men idag så gider han ikke - han vil fjolle og lave fis og den er jeg jo med på - man er vel ikke et stort legebarn for ingenting!! Så han fotæller at det hele har været "en rigtig prut-fis dag med prut morgenmad og prutmor og prutfar og hele dagen var bare en stor prut-fis!" Og sådan går vi sammen hele dagen igennem og siger at alt var prut-fis og vi griner og syntes vi er evigt sjove!! For sådan er vi hjemme hos os; åh så moralske med lutter gode intentioner, men vi er også bare en gang glade amatører, der elsker at lave fis og ballade og bare gerne vil udvikle os og have det sjovt imens..

løb, løb, løb for pokker!!!!

"Hvis motion er sundt så giv det til de syge!" Sådan har min indstilling til motion været gennem årene, lidt firkantet sagt. Vi kan også bare kalde mig magelig, livsnyder, tilbagelænet - altså pæne ord for doven - slet og ret! Jeg forbinder motion med noget meget snusfornuftigt og meget lidt sjovt -og meget lidt mig. Og det er jo synd, når jeg nu gerne vil være sund, aktiv, glad og godt tilpas i min krop og syntes det er på høje tid, at jeg kommer til at STRUTTE af overskud og livsglæde (og kan glide ned i mine bukser uden besvær..) den eneste form for motion som jeg gang på gang har forsøgt mig med er løb. Jeg har løbet.... jeg mener, jeg har STARTET på at løbe ca. 37 gange i mit liv og kun meget få gange har det varet ved i mere end 3 uger. Det har altid ligesom strandet på en dårlig undskyldning, hvor af jeg kun godtager en eneste, som var min sidste og den hedder længerevarende mangel på søvn. Det gør kroppen nærmest invaldid og så har den altså lidt overlast i bare at klare sig gennem endnu en dag. Men nu sover jeg igen det meste af natten, så idag sprang jeg i løbetøjet og gik, løb, gik, løb og gik - og det var fantastisk!!!! Ca. 4 km blev det til og det er aldeles ligegyldigt. Det vigtige er at jeg kom igang og at jeg har BESLUTTET mig for, at jeg vil blive ved til det bliver en vane, som jeg ikke kan undvære. For ud over at det er sundt at komme ud med løbeskoene på, så får jeg alenetid - noget meget luksuriøst i en travl småbørnsfamilie. Jeg tænker super godt alene, ude i naturen. Jeg mærker pludselig tydeligt mig selv. Jeg værdsætter mulighederne i mit liv. Jeg mærker vinden, der rusker og nyder sollyset som også snart bliver sparsomt. Landskabet der bugter sig, gravhøjene lidt længere væk og køerne, der står og gumler græs, da jeg stopper op og hilser på dem (meget lidt imponerede over den pragt præstation som jeg syntes jeg er igang med og det skuffer mig en smule..) Jeg er meget taknemlig for at kunne bruge mine ben og sender min far i himlen en glad tanke og siger til ham; "se far - så er jeg igang igen"! Vel vidende, at mange ville give hvad som helst for at komme ud og løbe, de kan bare ikke pga sygdom og jeg skal bare kæmpe en smule med min magelighed, så det gør jeg. Og nej, jeg syntes ikke det er sjovt at løbe!!! Men jeg blir stolt over at komme afsted og det føles godt, når jeg har fået skoene på - jeg ved det vil gøre mig godt, så jeg gør som alkoholikeren og tager en dag af gangen og så bare afsted med mig! Nej, jeg skal ikke løbe hver dag - jeg skal dyrke motion hver dag; cykle, gå, danse, løbe - what ever! Men jeg ved at jeg gerne vil have for vane at løbe, så jeg regner med at skulle gøre det 2-3 gange om ugen.
Målet er sundhed, overskud, meget mere energi og livsglæde - sidegevinsten er alenetid og en god undskyldning for at skulle shoppe nyt tøj!!!

Morfar skal en tur i haven..

Villas kender sin morfar fra de historier jeg fortæller ham fra tid til anden. Døden er refereret til morfar, som sidder oppe i himlen, han passer på os og kikker til os og er så stolt af sine små børnebørn, som han ville have elsket at kunne kramme og hygge med - morfar var kærlig, sjov og meget følsom og så blev han syg og sygdommen ændrede hans personlighed og hele den del, skærer jeg bort og koger ned til et abselut minimum, når samtaler falder på ham og hvorfor morfar ikke lever.. Jeg har brug for at tale om ham . Brug for at mine børn skal vide, at de har en morfar, selvom han ikke er her fysisk, så skal de lære ham at kende - han skal være en del af deres liv - det gør mig glad, for jeg savner jo det gamle bæst!
Villas er begyndt at snakke om at morfar skal have blomster. Morfar har bare ikke noget gravsted, for han ligger på de ukendtes, da han blev godt utilfreds med Fru Gud, da hun lod sygdommen ramme ham og min mor samtidig sagde, at nu kunne hun ikke længere være gift med ham - det var for hårdt et slag for den gamle og det er jo forståeligt. Jeg har aldrig været typen, der har haft brug for at kunne gå på kirkegården for at mindes ham - det har jeg altid vidst, så for mig var det fint nok. Jeg bærer ham i mit hjerte og har et maleri hængende som han engang har malet, et foto af ham på hylden i køkkenet (sagde husmoderen!)  en sofa, en gammel lampe, en Henry Heerup grafik og alt det minder mig om ham -og så er der jo mig, der er en del af ham og som ligner ham meget i min væremåde. Men Villas har brug for at give morfar blomster, så jeg fik ideen om at vi laver vores egen gravsten til ham og lægger den ude i haven. Vi finder simpelthen en stor kampesten og maler lidt på den, skriver "morfar" og så finder vi et godt sted i haven, hvor den kan ligge og så kan Villas lægge blomster til ham der og fortælle ham om "at nu er mor dum igen" eller hvad nu hjertet er fuld af.. Jeg glæder mig allerede! Det er den bedste ide, jeg længe har fået...

Ordnung muss sein!

To-do-listen er lang som sommeren var kort og energien er kun til sofa-hygge, læsning og general dovenskab og velfortjent afslapning - det er søndag og jeg er alene med ungerne og et hus der sejler og jeg mener SEJLER i rod! Man behøver ikke være Feng Shui ekspert for at mærke, at det ikke er helt godt, men jeg orker ikke løbe rundt og rydde op hele tiden - jeg vil have fri. Giv mig dog fri!!!! Jeg tæller ned til efterårsferien, hvor jeg stikker af 3 dage fra mand og børn og tager i sommerhus med pigerne fra mødregruppen - vi skal dase og hygge og bare følge vores egen lyst - der blir ikke meget husmor og ordnung muss sein den uge (hvornår var det liiiige der egetlig var alt den orden - jeg er ude i ren ønske-tænkning nu!!) JEG GLÆDER MIG!!!! Kan jeg ikke bare skruen tiden frem!??? Hvis jeg nu lægger mig i sengen med dynen over hovedet, så er der måske ingen der opdager, at jeg mangler - drømmer igen!..

Perfektionisme er dræææbende!

Jeg har de bedste hensigter om at være positiv og elsker min spontane side og mit mod på mange ting. Som da jeg mødte Lars for første gang - få dage før han skulle flere uger til Asien - og jeg lod mig overtale til at tage på 3 date med ham i netop Asien! Det blev 2 fantastiske uger fuld af kærlighed og oplevelser i Thailand, Laos og Cambodia - jeg ville ikke være det foruden. Eventyret ligger netop i det spontane og positive. Men får jeg for lang tid til at sidde og nøle med noget, så kommer hende den vanvittige kedelige og dødbringende perfektionist og sætter spørgsmål ved alt, ALT! Er det nu godt nok - kunne det ikke gøres bedre!? Og jo, det kan det da helt sikkert, men så bliver det bare aldrig til noget, for det bliver aldrig godt nok. Jeg må vælge mellem at handle og sige det er ok som det er - der kan selfølgelig finpusses lidt, men ikke for længe - eller jeg kan glemme alt om det, for jeg bliver aldrig helt tilfreds, hvis jeg lader hende perfektionisten få sin vilje - og tro mig, det er en evig kamp! Selv indkøbs og to-do-listen kan jeg finde på at skrive ren - jamen hvorfor!? Spild af tid.. Men jeg gør det igen og igen og igen.. Hvorfor lærer jeg det aldrig!? Jeg må vist bare accepter at jeg som så mange andre er et sammensat stykke tøse-barn, der til tider selv sidder og ryster på hovedet af mig selv. Gudsketakoglov for selvironi!!!