Vesterhavet set fra sofaen...

For kort tid siden var jeg i sommerhus med de to kvinder, der sammen med mig, udgjorde vores gamle mødregruppe. I 4 måneder havde vi glædet os, som små pattebørn glæder sig til at få bryst - så vilde var vi for at stikke af fra mand og børn, nej mere bare væk fra definationen af hverdag, rutine og abselut mangel på tid til afslapning og egoist-tid. Vi kan jo egentlig godt lide vores familier - vi savner bare tiden til os selv og til varm mad og afslapning... Så dagen kom og vi tog afsted i Daisy, min lyserøde Volvo og vinkede farvel til familien. Aaaaaaaaaaaaaah! Der blev tændt op i brædeovnen, pakket ud og popoén blev plantet i sofaen. Sådan! Da aftenen kom, kaldte den lokale restaurant på os og det var fandeme godt og derefter skulle der drikkes rødvin. To sølle glas blev det til den aften, for mit vedkommende. De andre var ikke meget bedre - temmelig trist, men det var ok - det var jo alligevel skide hyggeligt! Dagen efter ville de damer ud og se Hjøring by og shoppe. Jeg er lidt en anti-tøs på det felt - det træk slet ikke i mig - jeg syntes det var spild af kostbar tid - jeg ville hellere bare hygge i sofaen med magasiner og bøger og senere ud og gå en tur ved vandet og rundt i klitterne. Sommerhuset lå nemlig kun et stenkast fra vandet (altså i gåafstand - der skulle godtnok en olympisk medalje til at kaste den sten, hvis den skulle i vandet fra sommerhus-grunden!!) Så lå jeg der i sofaen og jeg lå der bare rigtig godt, helt alene, med ild i brændeovnen og udsigt til klitter fra vinduet. Nøj hvor var det fedt!!! Jeg kikkede på klokken. Nå... Jeg måtte nok også hellere snart komme ud og gå den tur. Det var jo fedt vejr. Solskin og kun lidt vind. Fantastisk landskab. Strand, ja vaske ægte Vesterhav ventede jo på mig for pokker!! Jeg udsatte og udsatte. Den sofa var bare lidt for hyggelig og rar at være i. Jeg begyndt at blive irreteret, jeg ville jo gerne ud på den gåtur - sagde min hjerne - men min krop var bare slet ikke enig. Jeg ville gerne i teorien, men i realiteten skulle jeg fandme ingen steder!! Men den var svær at sluge. Så tæt på Vesterhavet og skulle jeg så komme hjem og sige; "ja jeg så det så slet ikke, for jeg flød sgu´bare en hel dag på sofaen!" Men ja, sådan måtte det være, man skal jo for pokker gå tur for sin egen skyld og ikk for bare at gøre det der forventes. Hell no! Det kom virkelig bag på mig at jeg alligevel lå så meget under for normerne - hvad jeg syntes jeg burde gøre - jeg forsøger virkelig at stå ved mig selv og i mange tilfælde er jeg rigtig god til det, men her var så altså også et eksempel på at sådan er det bare ikke altid.. Det er bare sjovere at være den ikke ligger under for noget som helst, men ja, af og til kommer virkeligheden så bare lige i vejen! Men efter at have indset, at jeg bare skulle være en skide sofa-kartoffel den dag, så var det som om at den bare blev endnu blødere og mere lækker, aaah!!! Og sådan gik det så - jeg lå der en hel dag og nød det. Allerede dagen efter var det tid til at komme hjem igen, alt for tidligt, var vi enige om, men sådan var det. Næste år gør vi det igen - og så tager vi lige en dag ekstra med! og så må vi se om jeg forvilder mig ned på stranden der..