Ovenstående fotografi er taget fra mit visionboard, der hænger på køleskabet, så jeg ofte kikker på det.. Og det siger jo ligesom det hele: jeg vil gerne være selvstændig, men jeg er også mor og det er altså det jeg er først og fremmest. Verdens bedste Villas har brug for sin mor og en struktureret og tryg hverdag og Viola er stadig lille og skal have masser af opmærksomhed og kærelighed.. Men jeg skal jo også være andet end mor - jeg skal selv have plads at udfolde mig på, så jeg er glad og tilfreds med mit liv og ja det betyder for mig at jeg gerne vil være selvstændig. Jeg er kreativ og har masser af ideer og ting jeg gerne vil arbejde med og i stedet for at vælge et ud, så vil jeg have lov at male med den brede pensel! Jeg vil simpelthen samle alle brikkerne til et meget personligt puslespil og så arbejde med de ideer jeg har og se, hvad der så sker.

Og jo, jeg føler mig godt tosset!!! Tænker shit! Hvordan skal det gå!? Økonomien kan den bære? Min mand er jo også selvstændig og knokler røven ud af bukserne for at opnå sine drømme og tjene penge. Der er vanvittig mange bekymringer og begrænsende tanker jeg kan gøre mig - og de slipper bestemt også gennem filteret til tider, men jeg gør hvad jeg kan for at sparke dem væk omgående!!! Jeg tænker at meget kan jeg lære - alt det jeg endnu ikke har styr på - andet kan jeg få hjælp til og så fokuser jeg på det aller vigtigste: hvordan det føles i maven, når jeg tænker: Jeg gør det sgu´! Og det er den følelse der skal bære mig gennem alle udfordringerne. Jeg ved bare at mit liv - også mit arbejds-liv skal jeg gøre til mit eget - for der findes ikke det ideelle job til mig, der hvor jeg er i mit liv lige nu og så må jeg jo skabe det selv. Der er kun en, eén ekspert i mit liv og det er MIG! Og det er på høje tid, at jeg sparker røv og finder selvrespekten frem og gør mig selv glad i mere end et øjeblik. Og nej, jeg har ikke moms-nummer i morgen og det er slet ikke det vigtige her - det vigtige er at jeg er godt igang med en fed udvikling og at jeg GLÆDER mig til fremtiden, fordi JEG er hovedpersonen i mit liv og jeg har faktisk rigtig meget at byde på!!!

Street art - kun i de store byer?

Der var en gang for længe længe siden, hvor jeg malede et (fantastisk!) billede med titlen "Længslen efter storbyen".. Det var midt i min identitetskrise efter at været flyttet fra Kbh og Aarhus til en af verdens mindste flækker; Rigtrup.. Omvæltning.. Det er her jeg bor og efter 5 år begynder jeg at accepter at landlivet har sine fordele og bylivet sine og en kombination ef de to klart er at fortrække - for mig.. I dag var jeg så i Aarhus med min søde mand og fik en lille smule by stemning med mig - hvor var det godt!!!! Vi kom forbi en beboelses-ejendom med disse legoklodser og det kunne jeg slet ikke stå for! Den form for kreativ leg og udfoldelse, søgen - det uventede - det elsker jeg bare så højt!

Måske jeg skulle tage ved lære og gå i gang med samme kreativitet herude på landet - hvem siger det kun hører til i byerne!???



Forrige sommer, da jeg var godt gravid, haven var fuld af ukrudt (intet nyt i det.) og jeg endnu engang følte mig som et by-menneske på afveje, fik jeg en lys ide: jeg ville lave et smukt skilt og sætte ud til vejen med teksten: "Ja haven er fuld af ukrudt - tilgengæld blomstrer vores sex-liv!" Men som så meget andet, så blev det kun ved tanken, da jeg alligevel tænkte at det var lidt for hård kost for familien at blive udstillet sådan.. med den gravide mave, så gav det jo en vis slagkraft.. og det er jo bare mig der kagler op, fordi jeg syntes jeg er skide sjov - når alt kommer til alt, så er jeg som damer er flest; en lunken makrel.. Næ, jeg vil bare gerne have lidt sjov i gaden og hvis folk alligevel >snakker< - så kan de jo ligeså godt få noget sjovt at snakke om!!! :-D

Jeg får lyst til at lave noget street art - noget der kan rykke ved folk, få dem til at grine og tænke over deres egne værdier og holdninger/vaner. Men om landlivet er klar til det og omvendt om jeg er klar til at gøre det samme herude på landet - det er spørgsmålet?..

Inspiration til kommende udstilling(er)

Dette er malerier af Jette Segnitz, som laver nogle billeder som ofte har noget jeg rigtig godt kan lide.. Nu skal jeg igang med at male billeder til udstilling igen og jeg har fundet disse, fordi de rummer noget jeg kan lade mig inspirer af. Det røde drager mig og kommer ofte ind i mine værker. For mig er den røde farve styrke, mod og temperamant - noget med POWER!!!
Brune nuancer, hvidt creme, sort, grafisk udtryk, et strejf af blåt, køligt og elegant - lidt grønt og lilla, orange... jeg maler allerede i mit hovede!! Det er dejligt og bliver spændene at se, hvad det ender ud med, for det bliver ALDRIG som jeg helt havde tænkt..

Til min næste udstilling tænker jeg at jeg vil prøve noget nyt og lave noget linoliumstryk også - hvordan mon det kommer til at blive?

Jeg kommer til at mangle mit gamle atelier som Villas nu bruger som børneværelse, men det skal nok lykkes alligevel med en gang afdæknings-papir og vilje og struktur i form af afsat tid. Jeg må tage mig selv og min kreativitet alvorligt har jeg måtte sande.

Jeg glæder mig til at komme igang, men skal endnu have nogle forberedelser på plads - start marts må jeg igang - indtil da skal jeg gøre mig nogle flere tanker om mit udtryk og hvad jeg helt præcis vil have som "arbejdstitel". I skal nok få lov at kikke mig over skulderen til den tid..

I dag skal børnehaven til fastelavnsfest. Villas har selv sagt nejtak til at være sammen med så mange mennesker på eén gang og den lettede mor besluttede derfor, at vi da bare holder vores egen lille fastelavns-komsammen. Derfor skulle bedste vennen Axel og hans familie derfor komme og spise fastelavnsboller og senere aftensmad sammen med os og rigtig hygge. Så er det der sker det, som så tit sker: virkeligheden har andre planer! Axel og søster Rosa er blevet syge, så det bliver en lille fest i dag. Heldigvis havde vi en aftale om at søde, gamle, nabo Villy skulle komme med rundstykker til morgen-hygge. Og da husmoderen nu havde gjort klar til at -for første gang- lave hjemmelavede fastelavnsboller, så skulle fornøjelsen af disse da også deles med nogen! Derfor gik Verdens bedste Villas og jeg i køkkenet og lavede denne flotte glasur, som skulle have været lilla. Og så fik vi ellers lækre fastelavnsboller efter morgenmaden - det var den vildeste luksus!

Villas har krudt i numsen idag - han har jo glædet sig til at få besøg, så farmand måtte en tur ud af kælke med ham som et lille plaster på såret. Og så kommer Villy i aften og hjælper med at få spist al den mad vi skulle have været mange om i aften -og det er Villy vist godt tilfreds med..

I morgen skal Villas så ned til mormor på vinterferie, så der er alligevel meget at glæde sig til, heldigvis...

Viola har travlt med at skovle ind!

Velkommen selvtillid og farvel til min indre konflikskyhed!

Så var det i går jeg var til håndlæsning. Det mest overraskende var næsten, at jeg følte jeg vidst det meste på forhånd. Det tager jeg som et tegn på, at jeg kender mig selv rigtig godt og er blevet bedre til at lytte til og stole på mig selv.

Det har jeg så sandelig også brug for!!! De sidste dage har jeg måtte tale med store og skarpe bogstaver overfor kommunen. Kort fortalt, så er der nogle papirer vedr. Verdens bedste Villas, som vi har ventet på alt, alt, alt for længe.. De skulle have været sendt videre efter 14 dage og det er nu 4 mrd siden og det er først lykkes at modtage dem idag. Jeg har kimet dem ned, mailet, sendt smsér, lagt beskeder og jeg ved ikke hvad. Der skete først rigtig noget efter at jeg blev så gal, at jeg kontaktede chefen for afdelingen skriftligt og brokkede mig. Alt denne frustration har lært mig noget:

- at jeg skal være langt fremme i skoen, når det handler om vigtige papirer generalt!
- at nok skal jeg være mine livsværdier bevidst, tale pænt og ordentlig til andre, men jeg skal også være skarp og give rent besked, sige fra og fortælle, at bare fordi jeg taler pænt, så er det langt fra det samme som, at jeg lader mig træde på og stilles tilfreds med en sludder for en sladder!
- og ikke mindst, at det betaler sig at gå til toppen, så der sker noget frem for at være så afventende.
- og til min konfliktsky side: det føles bare så super fucking godt at sige fra og være skarp på sin egen kommunikation, så jeg kan hæve stemmen med god samvittighed, når det kræves!

Nu kysser jeg min indre konfliktsky trold farvel og godnat du!!!!!

Der er kommet en power woman frem i mig og hende kan jeg faktisk rigtig godt lide!!! :-D

Magi i luften!

Forleden blev jeg spurgt af min kusine om jeg ville have engle-besøg. Jeg sagde straks jatak! Sidste år fik jeg samme forespørgsel fra en veninde og der var jeg et heeelt andet sted og sagde straks "Nejtak du!" Og havde aldrig hørt om det før og var meget skeptisk og syntes simpelthen det var for flippet til mig. Men i år har jeg taget ja-hatten på. Jeg siger ja til udfordringer og nye oplevelser Jeg aner ikke hvad jeg rent faktsik har sagt ja til - jeg må hellere finde ud af det - for jeg har netop læst på mail, at de kommer på fredag og bliver 5 dage!!!
"Hey skat. Vi får gæster på fredag - og der bliver i 5 dage. Og det er ikke lige hvem som helst - det er engle, der skal hjælpe mig med 3 ønsker!" Øhhh jo, sagde Lars.. :-D

Villas og udfordringer.

   Verdens bedste Villas kan også blive træt.

I slutningen af denne måned fylder Villas 5 år. Det er svært at forholde sig til. Som alle andre mødre syntes jeg tiden flyver af sted. Men der er også det faktum, at han ikke er alderessvarende og derfor føles yngre. Når jeg møder drenge på 3 og 4 år, som er "normale" så bliver jeg gang på gang overrasket og lidt misundelig og tænker, bare min Villas kunne det samme.. Det handler ikke så meget om hvad man kan rent praktisk - det er mere sorgen og angsten for, at min dejlige dreng har eller får det svært. Og jeg savner ham - også selv om han er lige her hos mig - for han kan være svær at nå ind til. Mit moderhjerte flyder over af bekymring, angst og dyb, dyb kærlighed. Sådan er vi mødre jo, vi bekymrer os. Jeg gør mit bedste for at tænke og være positiv, men jeg vil også være ærlig og have lov at sætte ord på, at det er en sorg og lang proces, at finde ud af og accepter, at min førstefødte og længe ventede dreng - et sandt kærlighedsbarn - er helt anderledes end ventet.

Pt. handler meget i mit sind om Villas og hvordan jeg bedst kan hjælpe ham og forstå ham. Vi har fået at vide at han formodenligt har autistiske træk og skal nu udredes på psyk i Aarhus og det kan vi desværre vente længe på - indtil videre er der gået 6 mrd og jeg kimer "systemet" ned for at høre om hans papirer overhovedet er sendt ind til psyk. Det føles absurd at skulle være dem så meget på nakken - det er jo et lille menneske og hans familie det handler om - men sådan er det altså..

Autistiske træk giver mening for mig. Selvom jeg -endnu- ikke kender så meget til det, så har jeg jo gået i mit hovede i lang tid og ledt efter passende diagnoser og når jeg læser om autisme, er der ting der giver mening for mig. Og det er gået op for mig at jeg nu kikker på Villas og tænker: "er det hans personlighed eller en del af en adfærds forsstyrelse!?" og det føles ret grænseoverskridende skulle jeg hilse og sige. Omvendt giver det også en lettelse, når jeg hører om andre og meget større drenge med autisme, der stadig har nogle af de vanskeligheder som Villas har. Feks. det at mærke sig selv. For det har han svært ved. Han spilder ofte på blusen når han spiser ved bordet og jeg bliver så træt af det. Den rene bluse han lige har fået på! Men måske er det netop en del af hans udfordring og ikke fordi han ikke gerne vil gøre sig umage som jeg beder ham om? Og hver morgen skal jeg kæmpe for at få ham i tøjet stille og roligt og sådan er der så mange små ting, som bare fylder rigtig meget og gør det besværligt, når lillesøster Viola også skal have hjælp. Nu vil jeg vide en masse om autisme og finde ud af hvordan jeg bedst kan hjælpe ham og komme til at forstå, hvad der sker og hvordan det opleves for ham - for det er jo det det hele handler om: Jeg vil så gerne forstå ham og hans adfærd, så kan jeg få ro og praktiske råd til hvordan vores hverdag skal stykkes sammen.

Det er dejligt at han bliver så stor for så kan han selv udtrykke lidt af det han føler og tænker - og det er en stor glæde!!! F.eks har han selv sagt fra overfor store fester. Vi var til sommerfest med børnehaven og jeg syntes det var hæsligt! Han bliver nemlig så skræmt over alle de mennesker (over 100, måske 150 mennesker.) og kan slet ikke overskue det. Problemet er at han gerne VIL være med og syntes det er spændene, men han er bange og aner ikke hvad han skal stille op og ender med at være frustreret BIG TIME!!! Og det er jo synd.. Så jeg var lettet og glad, da han nåede hjem fra sommerfesten sidst og selv sagde det jeg tænke: "Mor, det var alt for mange mennesker - det kunne jeg ikke lide.." Det er jeg glad for at du siger, sagde jeg. Lad os aftale, at vi kun går til mindre fester fra nu af og det blev så aftalen. Nu nærmer fastelavnsfesten sig så i børnehaven og Villas sagde selv at den ville han ikke med til. Så i stedet har jeg i samråd med Villas arrangeret at hans gode ven Axel, som netop er fyldt 4 år, kommer hjem på besøg med sin lillesøster og hans forældre (vores venner.) Så skal vi spise fastelavnsboller, der skal leges og spises aftensmad sammen og så har han også en fastelavns-dag at glæde sig til. Det føles godt for både Villas og jeg.

Digt af Emily Pearl Kingsley.

At vente et barn er som at planlægge en drømmerejse til Italien.

Du køber en masse rejsehåndbøger og lægger eventyrlige planer.

Colloseum, Michelangelos David, gondolerne i Venedig.

Du lærer Italiensk. Alt er meget spændende...

Efter måneders spændt forventning kommer endelig dagen...

Du pakker dine kufferter og tager af sted. Flere timer senere lander maskinen.

Stewardessen kommer ind og siger: "Velkommen til Holland"

"HOLLAND?" råber du. "Hvad mener du med Holland?

Jeg har bestilt en rejse til Italien! Jeg skulle være i Italien!

Hele mit liv har jeg drømt om at komme til Italien!"

Men der er lavet om på fartplanen.

Maskinen er landet i Holland, og der må du blive...

Det er vigtigt, at de ikke har ført dig til et rædsomt sted.

Et sted fuldt af pest, sult og sygdom.

Det er bare et sted, som er anderledes.

Så må du ud og købe nye rejsehåndbøger

og du må til at lære et helt nyt sprog.

Du møder en helt ny type mennesker, du ellers ikke havde mødt.

Det er som sagt et sted, som bare er anderledes.

Tempoet er langsommere end i Italien; der er ikke så pragtfuldt.

Men når du har været der et stykke tid og har fået vejret,

ser du dig omkring og opdager efterhånden, at der er vindmøller i Holland...

Holland har tulipaner. Holland har endda Rembrandter...

Men alle du kender har travlt med at rejse til og fra Italien.

De praler af hvor vidunderligt de havde det der.

Og resten af dine dage vil du sige:

"Ja, det var der jeg skulle have været, det var det jeg havde planlagt".

Og smerten ved det vil aldrig nogensinde foretage sig...

for tabet af drømme har stor betydning.

Men...hvis du bruger dit liv til at sørge over den kendsgerning

at du aldrig kom til Italien, bliver du aldrig fri

til at værdsætte og nyde det helt specielle,

det virkeligt vidunderlige ved...Holland .

Sure opstød og omgangs-syge..

Jeg vil så gerne være positiv, men må indrømme at jeg pt. er en lille sur, sort sky, der i den grad trænger til at tanke positiv energi!!! Sagen er den at vi er ramt af omgangssyge.. Det startede i mandags da jeg vågnede med kvalme og tænkte; det var da underligt og næste ikke kunne få min morgenmad ned. Nå men det går jo nok over - afsted på job.. Og efter 3 timer på job, så måtte jeg søge ly på toilettet og kalde noget så eftertrykkeligt på ULRIK!!! Åh nej... Hjem i seng og være sølle og løbe frem og tilbage mellem toilet og seng/sofa. Så kom Villas hjem fra børnehave og så gik han igang med den samme tur. Pludselig havde Viola også tynd mave - hvilket hun stadig har og min mand Lars er lidt utilpas, men holder sig for god til den slags - siger han! Heldigvis er Villas og jeg nu raske, men jeg er ved at blive rigtig godt mør af mangel på søvn (hun vågner flere gange om natten og skal skiftes, bades, have rent tøj/sengetøj på.) og mangel på sjov og meningsfuld tid for mig selv..

I NEED SOME FUN!!!!!!!!!!!!!!!!

Jeg ser frem til en rask familie snart. Meget snart!

Legebarnet kæmper mod den sure husmoder!

Forleden morgen sagde Verdens bedste Villas, at han gerne ville have juice. Men at det skulle være i den dybe tallerken, som han netop havde spist havregrød af. Jeg havde (som sædvanligt..) slået autopiloten til (den kedelige, små sure husmor.) og sagde straks nej uden at tænke over det. Så blev jeg bevidst om hvad jeg netop gjorde pr. automatik - altså siger nej og syntes jo faktisk at det var en super god ide, at drikke juice med ske fra tallerkenen - netop sådan noget mit indre legebarn elsker og hvor den kedelige, sure husmoder har taget alt, alt for meget overhånd. Derfor stoppede jeg mig selv og sagde: "Villas det må du faktisk godt. Jeg glemte lige at tænke mig om og jeg syntes det lyder som en rigtig sjov ide, så idag må du godt!"..

Det viser meget godt hvordan de to sider af mig selv kæmper mod hinanden og legebarnet trænger altså til mere plads! Det blev en fin morgen. Måske vi skal spise aftensmad på stuegulvet i aften??

Kreativitet.

Der er mange ting jeg øver mig i at blive bedre til. En af dem er at bruge min kreativitet noget mere i dagligdagen. Jeg har simpelthen behov for at bruge min kreativitet - det er der jeg up loader glæde, energi og har en lille fest med at bruge min fantasi og stoltheden i at have lavet det selv - det føles bare godt og gør mig glad!

Jeg har tegnet og malet i mange år og kastet mig ud i et liv som selvstændig billedkunstner. Jeg maler stadig, i det små, men jeg syntes jeg skal afsætte mange timer til det og har ikke haft overskud til at sætte den tid af. Det er en historie i sig selv, for det handler også om så meget andet og i det store og hele handler det om prioteter og undskyldninger for ikke at stikke snotten frem på det felt.

Jeg har valgt at sige; "Ok jeg har et lille barn og en dreng med særlige behov, mit overskud er begrænset på nuværende tidspunkt, så jeg vil dyrke små, kreative projekter. Det bliver til bagning i stor stil - jeg bager brød og kage til familien flere gange om ugen og det gør jeg for at spare penge og fordi det føles godt, at stå der med dejen, at få Villas til at hjælpe og nyde nybagt brød. Villas syntes det er sjovt at være med til at bage og vil gerne forme  små dyr ud af dejen. Når vi så har sat brødet i ovnen, så er Villas begyndt at sige: "Jeg går lige ind på mit værelse og bager - jeg har nemlig et bageri inde på værelset, hvor man kan komme og købe brød og kager!".. Ok så :-)

Det gav mig lyst til at lave disse muffins til bager-butikken. Jeg er begyndt at gemme brugte tøj, som er blevet for småt eller hulet/slidt i håb om at kunne bruge det til noget andet i bedste bæredygtig stil og derfor fandt jeg noget af det tekstil frem og har foreløbig lavet disse muffins. Det er så let og hyggeligt at sidde med. Det er bare at tegne en cirkel, sy en perle på toppen, sy cirklen næsten sammen, fylde den med vat og så sy resten sammen og proppe i en muffinform. Jeg vil tro at Villas bliver glad for sine muffins. Jeg skal lige have syet nogle stykker mere og så får han dem i gave til sin 5 års fødselsdag om en lille måned..

Her er en billig ramme fra Ikea, som jeg har limet glansbilleder på og lavet en hurtig collage til Viola, som hun glad ligger og kikker på når hun er utålmodig på puslebordet.

Det er smadder hyggeligt at lave disse små projekter til ungerne og noget jeg bare VIL have tid til. Børnene er kun små eén gang og det er nu jeg vil have lov til at lave disse små sysler til dem.

Jeg er desværre ikke så stærk i strikning, så det bliver til nogle lunkne forsøg, tilgengæld vil jeg gerne sy og håber at jeg snart skal igang med at sy sommer og forårs garderoben til både Villas og Viola - så det glæder jeg mig til!

Ellers skal jeg igang med at male nogle børnebilleder, men det kommer i til at se og høre mere til senere, når jeg kan vise dem frem.

Hvis du har nogle gode og overkommelige kreative ideer, så kom og del dem med mig og andre! :-)

Weekend hos mormor.

Sidste weekend skulle min mand Lars arbejde hele weekenden. Derfor havde jeg besluttet at der skulle ske noget og det blev så et par dejlige dage nede hos mormor i Vejle.
Jeg er altid en smule spændt på hvordan det kommer til at gå, når vi skal væk hjemmefra, for Villas har brug for tryghed, rutiner og det han kender. Og for det meste går det fint hos mormor, men der er tider, hvor det bliver lidt for meget og han kravler på væggene af uro og så er det ikke sjovt. Så det ligger jo og lurer i mit baghovede: "Hvordan mon det går denne gang?".. og jeg prøver at tage mine forholdsregler, at han kommer ud at lege feks. Udeliv er det han trives bedst med.

Lørdag gik det rigtig godt. Forbavsende godt - det var simpelthen en fryd at se ham lege med biler! Hele mormors vogn-park blev stillet op og der gik timer med at lege og det er ellers ikke kotume - så jeg var lykkelig! Og det var særligt heldigt fordi vejret var rigtig skidt og slet ikke til at komme udenfor - det silede simpelthen ned konstant og var rigtig koldt.. Så lørdag var vi alle fire i himlen hjemme hos mormor. Viola kunne hygge med en ny dukke og få mormors opmærksomhed uden jalousi og jeg kunne slappe af og bare nyde at være væk fra vasketøj og dagligdag.. Tak for det mor.

Søndag var vejret blevet fint og Villas trængte til at komme ud og få frisk luft og jord på hænderne.
Så vi måtte ud og finde på noget. Jeg er ikke den fødte udendørs-madamme, men jeg tog mig sammen og tog med ud for at hygge og lege med min dejlige dreng. Han syntes som regel at det er sjovt, når mor leger med og skruer op for fantasien og det er en fryd at høre ham konstant klukke over mors skøre ideer!
De store, gamle birketræer havde kastet en masse kvas og kviste fra sig, så vi begyndte at bygge en rede - en kæmpestor en.. Vi havde dagen før, set noget af et børnepogram om fugle, der var en havørn og lange storke, der byggede reder, så det lå ligefor at bygge videre på det. Det blev en rigtig stor og flot rede og bagefter fandt vi nogle sten, som vi lagde i - det skulle selfølgelig forestille æg. Og så kom den store, blå fugl og satte sig grinende på sine æg i reden. Det var fint.

 Der blev også gravet. En fin kakaomælksflod fandt sin plads i haven og blev straks smagt på af to glade mariehøns, som vi lavede til mormors 60 års fødselsdag sidste år. Det blev en kort (det var meget koldt.) men fin dag i haven med Villas og han var glad og tilfreds, da vi søndag eftermiddag kørte hjem til landlivet i Rigtrup..

Fremtiden kalder.

Jeg er ledig på arbejdsmarkedet og trænger til et skift i mit arbejdsliv som det så pænt hedder. Da jeg ikke har den helt store uddannelse at byde på, tænkte jeg; jeg må igang med en uddannelse! Det bliver jo ikke lettere med tiden at være ufaglært og jeg har som sagt lyst til noget nyt, så nu er det NU! What to do!?? Tja.. For at udfordre mig selv har jeg forsøgt at tænke i - for mig - andre baner end det gængse.

Jeg startede med at tænke, hvad skal mit arbejdsliv kunne give mig:

• - jeg vil møde mennesker!
• - jeg vil have kolleger, som jeg kan have det sjovt og rart med.
• - jeg vil kunne bruge min kreativitet og skabe noget - gerne med mine hænder.
•  - der skal være "lidt højt til loftet" forstået på den måde, at jeg vil have lov at være mig selv og ikke rettes ind til noget jeg ikke er, men i stedet vil jeg gerne lægge lidt låg på og tage bestik af situationen og mine medmennesker, hvilket jeg i forvejen kun synes er naturlig repsket overfor andre. Der er jo ikke noget ved at fornærme folk eller gøre dem kede af det - vi skal støtte og hjælpe hinanden i stedet.
• - og det gør bestemt ikke noget, hvis man godt må være lidt lækker i tøjet - det trænger jeg til!
• - Og sidst men ikke mindst, så vil jeg gerne kunne være med til at gøre verden til et lidt bedre og sjovere sted at være.
• Nå ja og så skal der naturligvis være et job at få - og det er jo så formentlig et sted i østjylland.

Nogen forslag!?

Det eneste jeg kunne komme op med var faktisk frisør. Det er aldrig før faldet mig ind, men jeg tænkte at jeg kunne bruge uddannelsen mange steder (geografisk i dk, men også verden, hvis vi på et tidspunkt skulle flytte til udlandet og det er en mulighed.) Men efter at have talt med flere frisører standede ideen så pga mine små børn og arbejdstiderne. De mente simpelthen at ville blive svært at få en praktikplads, når jeg nu havde nogle børn jeg gerne vil hjem til - de fortrækker altså en ung pige uden børn, som kan arbejde længe og være mere fleksibel. Det forstår jeg godt, men ja, sådan er det så ikke for mig lige nu.. Så den er foreløbig røget lidt i baggrunden og det eneste jeg sidder tilbage med af ønsker for mit arbejdsliv er noget der rimer på selvstændig.

Jeg har lyst til at skrive, til at sy, lave kreative ting med hænderne, jeg har en arbejds ide som jeg går og brygger på med min mand - noget med at male og så vil jeg gerne arbejde med børn on the side..

Så lige nu ser det ud til, at jeg skal det kreative og så overvejer jeg i det små, om jeg skal få papir på al min erfaring med børn, så jeg kan få et deltids arbejde med børn og så være selvstændig ved siden af. Og ved i hvad!? Jeg har også en vild ide om at jeg skal arbejde med yoga! Jeg har kun haft en enkelt prøve time, men der er noget der siger mig, at der er noget med det yoga, så måske jeg skal undervise i yoga - engang! Jeg ved det - jeg er ikke rigtig klog! Men jeg er glad og jeg følger min intuition!

Kom meget gerne med input - tak :-)

Det kunne måske være sjovt at høre, hvad du laver og om du ville vælge samme vej idag, hvis du skulle tage stilling lige nu?? Lad mig høre.

Naturen der er kommet bag på by-mennesket.

Jeg blev simpelthen nød til at skulle ud og nyde den smukke, lysende blå og klare himmel.. Og jeg er altså solgt til stang lakrids, når jeg ser nøgne træer strække sig mod himlen som disse. Syntes det er som en fin, bred skulptur. Jo der er også fin kunst her ude på landet! (Det har bare en lidt anden form end den jeg har været van til tidligere.)  Det er sjovt som naturen er krøbet ind under huden på mig, efter at være flyttet her ud, hvor mågerne vender.. Det kan også være det bare er alderen - who knows. Alle de år, hvor jeg som barn boede midt i smuk natur, sagde det mig intet - men måske tog jeg det bare for givet. I hvertfald er det først efter at jeg er kommet ud af Kbh og Aarhus og har nydt alle de kulturelle tilbud, at jeg rigtigt får øjnene op for den simple, smukke æstetik i naturen og den er helt gratis. Simple living!

Status: dvask, men glad og taknemlig.

Min krop er træt og øm og orker ikke ret meget. Jeg har på fornemmelse at en lille uge som sygeplejeske for Verdens bedste Villas har sat sine spor. Snot har det jo med at smitte og igår var det lillesøster Viola, der pludselig blev slatten, fik feber og løbende næse. Min næse løber nu ingen steder, men jeg føler mig nu alligevel lidt ramt, for energien er absolut fraværende..

Det gik ellers så godt i fredag aften. Pludselig kunne jeg mærke at NU skulle jeg ud og løbe igen. Og jeg føler mig privilligeret over, at få disse spontane lyster til motion, for det er jeg absolut ikke van til. Jeg er en, forhåndværende, "sidde på numsen og være kreativ-pige" og derfor er det for mig meget eksotisk, at forbinde motion med velvære og glæde og ikke tvang eller "jeg burde" for sådan har det ellers været.. Så fredaf aften, da det var bulder mørkt, som det jo virkelig er herude på landet, så fik jeg trangen til at iføre mig løbesko og komme ud og mærke energien i kroppen og blodet bruse og lade hovedet op med smukke, positive tanker. Jeg har aldrig før løbet om aftenen, hvor det er så mørkt, men jeg fandt en lommelygte frem og fik en refleks-vest over hovedet, så jeg kunne komme hjem igen i et helt stykke og så ud under stjernerne og det var FANTASTISK!!!!!!!!!!!! Det gør jeg absolut igen! Hold da op, hvor var det smukt - ren meditation og en ret stor udfordring faktisk at løbe, for jeg havde bare lyst til at stå og glo op på himlen, for det var bare så smukt og jeg følte mig som en lille, bitte, men dejlig del, af hele dette fantastiske univers. Og så er jeg taknemlig for livet og alle de muligheder som jeg får foræret og som jeg også skaber for mig selv. Jeg har mange mål og ambitioner med dette nye år; de to der står øverst på listen er hovedpunkter: sundhed/mere energi og overskud og det andet hedder at gribe alle de muligheder og udfordringer, som jeg blir præssenteret for og som jeg får lyst til at springe ud i.. Og fredag fik jeg endnu en åbenbaring: jeg vil skrive en artikel. En rigtig en - ikke bare et blog indlæg eller skriblerier i min ide-bog. Min inspiration kom fra at kikke på mine hænder.. Jeg kender en håndlæser som kan sit kram - big time! Skide dygtig er hun simpelthen og jeg er så fasineret af det hun kan og nysgerrig og fik lyst til at snakke med hende om det og skrive en historie om håndlæsning og hende, fordi jeg syntes det er spændene, men også for at nedbryde et tabu, som jeg oplever at det er. For hvad er nu det for noget og er det ikke nogen, der sidder og bilder os en masse ind som vi gerne vil høre - eller bare ren og skær frygt for det ukendte. Og så var det bare, at jeg tænkte, at jeg altid har været sådan en der undrer mig over ting og sager, er nysgerrig og har lyst til at møde mange forskellige mennesker og have mange forskellige oplevelser og nuancer på livet. Samtidig har jeg et stort behov for at udtrykke mig og være med til at påvirke mine medmennesker og min omverden og alt dette gav mig lyst til at prøve kræfter med at skrive en artikel. Og jeg blev så glad ved tanken. Jeg blev glad fordi det føltes rigtigt og fordi jeg med det samme handlede på den og skrev en sms til Stina, som håndlæsern hedder. Jeg har ofte haft inspirerende tanker om alt muligt, men jeg handler sjældent på dem fordi så kommer frygten for at fejle og ikke bare fejle, men for at blive latterliggjort og hånet for at have været for ambitiøs og ikke kunnet leve om til det. Og det handler jo i virkeligheden ikke om omverden - det handler om mit eget lille ego, der blir bange for at "falde og slå sig". Og endelig er jeg kommet dertil hvor jeg tænker: Hva er det værste der kan ske? Hellere handle på det jeg får lyst til og have en fest med det og så risiker at det ikke går som planlagt eller ønsket (det gør livet jo sjældent.) end at sidde i sofaen og tænke: jeg kunne godt tænke mig... men det kan jeg jo ikke eller det tør jeg ikke.. JO JEG TØR!!!! Og med disse positive ord vil jeg slutte for idag og pakke mig ind i plaiden igen og pudse min næse..

Her til slut kommer et billede af ældre dato af mine søde unger, for de er min inspiration: de fortjener en glad og energisk mor. De har brug for et forbillede at spejle sig i og som viser dem, at mor er mere end bare ord - mor tør, så tør jeg også.. Og det er til hver en tid sjovere at kysse og kramme på disse kinder end, at drikke cola og spise kage.. selvom jeg abselut glæder mig til at kunne det også - det skal bare ikke være affødt af dårlig vane.. God søndag!

 

Jeg må jo lige huske at linke til håndlæseren Stina, hvis du er blevet nyesgerrig på at finde ud af hvad hun kan: www. stinas.dk



Ramt af vinterens milde pest.

Verdens bedste Villas er syg, men nu i bedring. For en tre dage siden var han helt slatten og feber-varm og blev meget begejstret over udsigten til IKKE at skulle i børnehave. Så det var jo fint. Nu er det sådan at han aldrig er helt træt og slatten, så han skal ligge i sengen og se film og sove. Sådan har det bare aldrig været med ham - han har en vilje, en stædighed og en smertetærskel i en klasse for sig. Faktisk er det sådan at, når pædagogerne (to gange på 2 år.) har hørt ham pive/græde lidt over noget, så har de sat et stort kryds i den indre kalender og fortalt det til os forældre: "Idag græd Villas faktisk en smule!"... Ja sådan er der så meget og når vi nu har fået lillesøster Viola (15 mrd.) så kan vi virkelig se, hvor meget han skiller sig ud, den unge mand.. Nå men det var jo slet ikke dagens historie - den gemmer vi til en anden gang.. Så de sidste dage har han været hjemme fra børnehave og har   tudset rundt, læst bøger og lagt puslespil med mig, bygget lego, leget med biler, puttet dukkerne, drillet katten og hvad han nu kunne få lyst til. Og her forleden, så skulle jeg sætte en film på til ham og så kommer han og siger."Mor, jeg elsker dig tit idag"... Så blev jeg jo lidt blød og meget taknemlig og så fik han lige et ekstra kys og karm - dem får han altså rigtig mange af!... Nu er han i bedring og så småt ved at kede sin røv ud af bukserne.

Og jeg skal indrømme, at jeg også går lidt rundt som en løve i bur. 11 dage uden mit shit; coke cola. Jeg er meget stolt over at stå i mod, men altså det vand og smoothie jeg indtager i stedet med gud ved hvor mange gulerødder, det er bare ikke det samme vel!? Tænk det skidt har jeg gået og drukket dag ud og dag ind i mange, mange år og endelig bliver der skiftet ud med vand i lange baner - min krop må da godtnok takke mig!

Lige nu danser Villas rundt og synger: "Skrue op for den lyd!!!!" Til musikken i radioen og hygger sig med det - godt hjulpet på vej af smoothie og en lille tur ud i det smukke solskin i haven.

Lige nu danser Villas rundt og synger: "Skrue op for den lyd!!!!" Til musikken i radioen og hygger sig med det - godt hjulpet på vej af smoothie og en lille tur ud i det smukke solskin i haven.

God weekend til jer alle.

Abstinenser, men stadig standhaftig!

Hovedpine... Jeg har undret mig over, at jeg har gået med en dum hovedpine de seneste dage. Har så fundet ud af at min cola-afvænning er ansvarlig for hovedpinen. Og nej piller hjælper ikke. Men det er ok, det er på retur og nu da jeg ved hvorfor hovedpinen er der, så må jeg jo betragte det som et sundhedstegn..

Kan kun tørt konstater at gulerødder og vand ikke kan erstatte sukker-trangen og jeg tror ikke det går at drikke smoothies og spise banan muffins og hjemmelavet is hele dagen bare for at komme cola-trangen til livs. Så ja, jeg lider lidt! Det siges at det tager 21 dage, at danne grundlaget for en ny vane og der er sgu´et pænt stykke endnu, meeeen jeg husker jo godt hvordan det var at stoppe med at ryge: det er de første dage der er de aller værste og hårdeste, og det må jeg minde mig selv om, hver gang jeg får lyst til at gribe bilnøglerne og drøne til købmanden efter skidtet. Pis pis pis!!!! Jeg syntes lige det gik så godt og det går vel også fint nok, det er bare nu min vilje der skal bære mig igennem og hvis jeg bestemmer mig for det - og det gør jeg! - så kan jeg for pokker da også stå imod. AAAAGRH!!!

Og ja, jeg ville sætte et foto på af en muffin og en gulerød (sikke en opfindsomhed!) men den førstnævnte er spist og jeg gider ikke glo på gulerødder nu, så i kan få et skide glas vand! Virkeligt kedeligt at glo på, men det føles godt at erstatte med cola og det er det eneste der tæller... Kameraet er med min mand på tur, kan jeg så tørt konstater, så indtil videre kan i tænke jer til det glas vand... ja sikke en fest hva!? 

Sukker-junkien påvej mod nye, sunde vaner!

Alle der kender mig ved det; jeg drikker det skidt der hedder coke cola og jeg drikker for meget af det og sådan har det været siden jeg var ung. Jeg drikker ikke kaffe, the eller mælk - det har jeg aldrig brudt mig om og nej, jeg gider heller ikke lære det. Jeg drikker vand og juice og smoothies, men det bliver mest til cola og nej, det er ikke noget jeg er stolt af!..

Da min søn Villas var lille kunne han godt række ud efter mit glas med cola og jeg lærte ham, at det var for voksne og det var så det - han accepterede det lyn hurtigt. Nu nærmer han sig sin 5 års fødselsdag og har fået lov at smage, hvad det er for noget og kan -ikke så overraskende!- godt lide det. Lillesøster Viola er 15 mrd og er også begyndt at række ud efter mors glas med brunt indhold og jeg siger; "NEJ! Du må få et glas vand".. Jo, jeg er sukker-junkie - det er indlysende og jeg er jo ikke det fedeste forbillede for mine unger med min dobbelmorale: det er usundt - derfor må du ikke få det - mor drikker det fordi.. øh... fordi jeg ikke kan lade være.. Pis. Sådan gider jeg ikke være. Og jeg gider heller ikke være afhængig af sukker eller noget andet og når jeg kan kvitte smøgerne, som da jeg blev gravid med Villas, så kan jeg da for pokker også blive sukker-fri!!! Så nu skal det altså være.

Det korte af det lange er; at jeg ikke har drukket cola i flere dage nu og jeg satser hårdt på, at tag en dag af gangen og blive vanen kvit og tillægge mig en sundere livsstil. Hvordan gør jeg så lige det?? Først og fremmest så tager jeg en dag af gangen. Der næst er jeg bevidst om mine madvaner, skriver mad-dagbog (tro mig, det har en effekt, når jeg kan se sort på hvidt, at jeg har spist 3 muffins fordi jeg har bagt. Og jeg bager TIT! Og jeg ved også, at jeg tit har bagt fordi jeg var så skide sukker-syg, at jeg bare måtte have mit fix og ingen kan jo se, at jeg liiiiige smager lidt på kage-dejen vel?) Og hvis jeg begyndte at regne sammen, hvad det kostede alt det chokolade og kage jeg har gået og købt, så ville jeg blive dybt deprimeret ved tanken om hvad jeg kunne have fået i stedet! Men det er jo ikke pengene der moltiver - det er udsigten til mere energi og velvære og stolthed der lokker og det har jeg brug for - jeg vil gerne være glad og være et godt forbillede for mine unger.

Jeg har tøstespist og drukket som så mange andre. Når jeg har været gravid har jeg taget max 10 kg på og smidt det hele igen meget hurtigt, men så har jeg ædt mig tyk og fed bagefter i løbet af min barsel. Det er så dumt! Men nu skal det være fortid! Forleden sad jeg i sofaen og hang med mulen. Normalt ville jeg i den situation fodre mig selv med noget usundt og sødt, og bare slappe af i sofaen og faktisk ende med at være fustretet og gal på mig selv, over at sidde der og være trist og sølle. Og der skete der et skift for mig: jeg følte et stort behov for at handle og være aktiv, så jeg kunne afreager og få det bedre mentalt - ændre fokus. Så jeg fik akut behov for at iføre mig mine løbesko og afsted! Det er vist aldrig sket før. Da jeg fortalte det til min mand Lars, så spurgte han om han måtte komme med og således løb vi sammen en lille tur. Det var helt fantastisk, at få den følelse af at jeg bliver NØD til at komme ud og løbe for at få det godt. Jeg var så stolt og glad. Nej jeg ER så stolt og glad for det. Det er altså temmelig sejt at sådan en slatten-røv som mig, får lyst til at løbe og ikke bare fordi jeg syntes jeg bør gøre det. Der er en væsentlig forskel.
Så nu når Villas fylder 5 år, om 49 dage, så giver jeg mig selv lov til at sætte cola på bordet og nyyyyyyyde det. Indtil da, tager jeg en dag af gangen og er skide stolt af mig selv!