Street art - kun i de store byer?

Der var en gang for længe længe siden, hvor jeg malede et (fantastisk!) billede med titlen "Længslen efter storbyen".. Det var midt i min identitetskrise efter at været flyttet fra Kbh og Aarhus til en af verdens mindste flækker; Rigtrup.. Omvæltning.. Det er her jeg bor og efter 5 år begynder jeg at accepter at landlivet har sine fordele og bylivet sine og en kombination ef de to klart er at fortrække - for mig.. I dag var jeg så i Aarhus med min søde mand og fik en lille smule by stemning med mig - hvor var det godt!!!! Vi kom forbi en beboelses-ejendom med disse legoklodser og det kunne jeg slet ikke stå for! Den form for kreativ leg og udfoldelse, søgen - det uventede - det elsker jeg bare så højt!

Måske jeg skulle tage ved lære og gå i gang med samme kreativitet herude på landet - hvem siger det kun hører til i byerne!???



Forrige sommer, da jeg var godt gravid, haven var fuld af ukrudt (intet nyt i det.) og jeg endnu engang følte mig som et by-menneske på afveje, fik jeg en lys ide: jeg ville lave et smukt skilt og sætte ud til vejen med teksten: "Ja haven er fuld af ukrudt - tilgengæld blomstrer vores sex-liv!" Men som så meget andet, så blev det kun ved tanken, da jeg alligevel tænkte at det var lidt for hård kost for familien at blive udstillet sådan.. med den gravide mave, så gav det jo en vis slagkraft.. og det er jo bare mig der kagler op, fordi jeg syntes jeg er skide sjov - når alt kommer til alt, så er jeg som damer er flest; en lunken makrel.. Næ, jeg vil bare gerne have lidt sjov i gaden og hvis folk alligevel >snakker< - så kan de jo ligeså godt få noget sjovt at snakke om!!! :-D

Jeg får lyst til at lave noget street art - noget der kan rykke ved folk, få dem til at grine og tænke over deres egne værdier og holdninger/vaner. Men om landlivet er klar til det og omvendt om jeg er klar til at gøre det samme herude på landet - det er spørgsmålet?..

Inspiration til kommende udstilling(er)

Dette er malerier af Jette Segnitz, som laver nogle billeder som ofte har noget jeg rigtig godt kan lide.. Nu skal jeg igang med at male billeder til udstilling igen og jeg har fundet disse, fordi de rummer noget jeg kan lade mig inspirer af. Det røde drager mig og kommer ofte ind i mine værker. For mig er den røde farve styrke, mod og temperamant - noget med POWER!!!
Brune nuancer, hvidt creme, sort, grafisk udtryk, et strejf af blåt, køligt og elegant - lidt grønt og lilla, orange... jeg maler allerede i mit hovede!! Det er dejligt og bliver spændene at se, hvad det ender ud med, for det bliver ALDRIG som jeg helt havde tænkt..

Til min næste udstilling tænker jeg at jeg vil prøve noget nyt og lave noget linoliumstryk også - hvordan mon det kommer til at blive?

Jeg kommer til at mangle mit gamle atelier som Villas nu bruger som børneværelse, men det skal nok lykkes alligevel med en gang afdæknings-papir og vilje og struktur i form af afsat tid. Jeg må tage mig selv og min kreativitet alvorligt har jeg måtte sande.

Jeg glæder mig til at komme igang, men skal endnu have nogle forberedelser på plads - start marts må jeg igang - indtil da skal jeg gøre mig nogle flere tanker om mit udtryk og hvad jeg helt præcis vil have som "arbejdstitel". I skal nok få lov at kikke mig over skulderen til den tid..

I dag skal børnehaven til fastelavnsfest. Villas har selv sagt nejtak til at være sammen med så mange mennesker på eén gang og den lettede mor besluttede derfor, at vi da bare holder vores egen lille fastelavns-komsammen. Derfor skulle bedste vennen Axel og hans familie derfor komme og spise fastelavnsboller og senere aftensmad sammen med os og rigtig hygge. Så er det der sker det, som så tit sker: virkeligheden har andre planer! Axel og søster Rosa er blevet syge, så det bliver en lille fest i dag. Heldigvis havde vi en aftale om at søde, gamle, nabo Villy skulle komme med rundstykker til morgen-hygge. Og da husmoderen nu havde gjort klar til at -for første gang- lave hjemmelavede fastelavnsboller, så skulle fornøjelsen af disse da også deles med nogen! Derfor gik Verdens bedste Villas og jeg i køkkenet og lavede denne flotte glasur, som skulle have været lilla. Og så fik vi ellers lækre fastelavnsboller efter morgenmaden - det var den vildeste luksus!

Villas har krudt i numsen idag - han har jo glædet sig til at få besøg, så farmand måtte en tur ud af kælke med ham som et lille plaster på såret. Og så kommer Villy i aften og hjælper med at få spist al den mad vi skulle have været mange om i aften -og det er Villy vist godt tilfreds med..

I morgen skal Villas så ned til mormor på vinterferie, så der er alligevel meget at glæde sig til, heldigvis...

Viola har travlt med at skovle ind!

Velkommen selvtillid og farvel til min indre konflikskyhed!

Så var det i går jeg var til håndlæsning. Det mest overraskende var næsten, at jeg følte jeg vidst det meste på forhånd. Det tager jeg som et tegn på, at jeg kender mig selv rigtig godt og er blevet bedre til at lytte til og stole på mig selv.

Det har jeg så sandelig også brug for!!! De sidste dage har jeg måtte tale med store og skarpe bogstaver overfor kommunen. Kort fortalt, så er der nogle papirer vedr. Verdens bedste Villas, som vi har ventet på alt, alt, alt for længe.. De skulle have været sendt videre efter 14 dage og det er nu 4 mrd siden og det er først lykkes at modtage dem idag. Jeg har kimet dem ned, mailet, sendt smsér, lagt beskeder og jeg ved ikke hvad. Der skete først rigtig noget efter at jeg blev så gal, at jeg kontaktede chefen for afdelingen skriftligt og brokkede mig. Alt denne frustration har lært mig noget:

- at jeg skal være langt fremme i skoen, når det handler om vigtige papirer generalt!
- at nok skal jeg være mine livsværdier bevidst, tale pænt og ordentlig til andre, men jeg skal også være skarp og give rent besked, sige fra og fortælle, at bare fordi jeg taler pænt, så er det langt fra det samme som, at jeg lader mig træde på og stilles tilfreds med en sludder for en sladder!
- og ikke mindst, at det betaler sig at gå til toppen, så der sker noget frem for at være så afventende.
- og til min konfliktsky side: det føles bare så super fucking godt at sige fra og være skarp på sin egen kommunikation, så jeg kan hæve stemmen med god samvittighed, når det kræves!

Nu kysser jeg min indre konfliktsky trold farvel og godnat du!!!!!

Der er kommet en power woman frem i mig og hende kan jeg faktisk rigtig godt lide!!! :-D

Magi i luften!

Forleden blev jeg spurgt af min kusine om jeg ville have engle-besøg. Jeg sagde straks jatak! Sidste år fik jeg samme forespørgsel fra en veninde og der var jeg et heeelt andet sted og sagde straks "Nejtak du!" Og havde aldrig hørt om det før og var meget skeptisk og syntes simpelthen det var for flippet til mig. Men i år har jeg taget ja-hatten på. Jeg siger ja til udfordringer og nye oplevelser Jeg aner ikke hvad jeg rent faktsik har sagt ja til - jeg må hellere finde ud af det - for jeg har netop læst på mail, at de kommer på fredag og bliver 5 dage!!!
"Hey skat. Vi får gæster på fredag - og der bliver i 5 dage. Og det er ikke lige hvem som helst - det er engle, der skal hjælpe mig med 3 ønsker!" Øhhh jo, sagde Lars.. :-D

Villas og udfordringer.

   Verdens bedste Villas kan også blive træt.

I slutningen af denne måned fylder Villas 5 år. Det er svært at forholde sig til. Som alle andre mødre syntes jeg tiden flyver af sted. Men der er også det faktum, at han ikke er alderessvarende og derfor føles yngre. Når jeg møder drenge på 3 og 4 år, som er "normale" så bliver jeg gang på gang overrasket og lidt misundelig og tænker, bare min Villas kunne det samme.. Det handler ikke så meget om hvad man kan rent praktisk - det er mere sorgen og angsten for, at min dejlige dreng har eller får det svært. Og jeg savner ham - også selv om han er lige her hos mig - for han kan være svær at nå ind til. Mit moderhjerte flyder over af bekymring, angst og dyb, dyb kærlighed. Sådan er vi mødre jo, vi bekymrer os. Jeg gør mit bedste for at tænke og være positiv, men jeg vil også være ærlig og have lov at sætte ord på, at det er en sorg og lang proces, at finde ud af og accepter, at min førstefødte og længe ventede dreng - et sandt kærlighedsbarn - er helt anderledes end ventet.

Pt. handler meget i mit sind om Villas og hvordan jeg bedst kan hjælpe ham og forstå ham. Vi har fået at vide at han formodenligt har autistiske træk og skal nu udredes på psyk i Aarhus og det kan vi desværre vente længe på - indtil videre er der gået 6 mrd og jeg kimer "systemet" ned for at høre om hans papirer overhovedet er sendt ind til psyk. Det føles absurd at skulle være dem så meget på nakken - det er jo et lille menneske og hans familie det handler om - men sådan er det altså..

Autistiske træk giver mening for mig. Selvom jeg -endnu- ikke kender så meget til det, så har jeg jo gået i mit hovede i lang tid og ledt efter passende diagnoser og når jeg læser om autisme, er der ting der giver mening for mig. Og det er gået op for mig at jeg nu kikker på Villas og tænker: "er det hans personlighed eller en del af en adfærds forsstyrelse!?" og det føles ret grænseoverskridende skulle jeg hilse og sige. Omvendt giver det også en lettelse, når jeg hører om andre og meget større drenge med autisme, der stadig har nogle af de vanskeligheder som Villas har. Feks. det at mærke sig selv. For det har han svært ved. Han spilder ofte på blusen når han spiser ved bordet og jeg bliver så træt af det. Den rene bluse han lige har fået på! Men måske er det netop en del af hans udfordring og ikke fordi han ikke gerne vil gøre sig umage som jeg beder ham om? Og hver morgen skal jeg kæmpe for at få ham i tøjet stille og roligt og sådan er der så mange små ting, som bare fylder rigtig meget og gør det besværligt, når lillesøster Viola også skal have hjælp. Nu vil jeg vide en masse om autisme og finde ud af hvordan jeg bedst kan hjælpe ham og komme til at forstå, hvad der sker og hvordan det opleves for ham - for det er jo det det hele handler om: Jeg vil så gerne forstå ham og hans adfærd, så kan jeg få ro og praktiske råd til hvordan vores hverdag skal stykkes sammen.

Det er dejligt at han bliver så stor for så kan han selv udtrykke lidt af det han føler og tænker - og det er en stor glæde!!! F.eks har han selv sagt fra overfor store fester. Vi var til sommerfest med børnehaven og jeg syntes det var hæsligt! Han bliver nemlig så skræmt over alle de mennesker (over 100, måske 150 mennesker.) og kan slet ikke overskue det. Problemet er at han gerne VIL være med og syntes det er spændene, men han er bange og aner ikke hvad han skal stille op og ender med at være frustreret BIG TIME!!! Og det er jo synd.. Så jeg var lettet og glad, da han nåede hjem fra sommerfesten sidst og selv sagde det jeg tænke: "Mor, det var alt for mange mennesker - det kunne jeg ikke lide.." Det er jeg glad for at du siger, sagde jeg. Lad os aftale, at vi kun går til mindre fester fra nu af og det blev så aftalen. Nu nærmer fastelavnsfesten sig så i børnehaven og Villas sagde selv at den ville han ikke med til. Så i stedet har jeg i samråd med Villas arrangeret at hans gode ven Axel, som netop er fyldt 4 år, kommer hjem på besøg med sin lillesøster og hans forældre (vores venner.) Så skal vi spise fastelavnsboller, der skal leges og spises aftensmad sammen og så har han også en fastelavns-dag at glæde sig til. Det føles godt for både Villas og jeg.

Digt af Emily Pearl Kingsley.

At vente et barn er som at planlægge en drømmerejse til Italien.

Du køber en masse rejsehåndbøger og lægger eventyrlige planer.

Colloseum, Michelangelos David, gondolerne i Venedig.

Du lærer Italiensk. Alt er meget spændende...

Efter måneders spændt forventning kommer endelig dagen...

Du pakker dine kufferter og tager af sted. Flere timer senere lander maskinen.

Stewardessen kommer ind og siger: "Velkommen til Holland"

"HOLLAND?" råber du. "Hvad mener du med Holland?

Jeg har bestilt en rejse til Italien! Jeg skulle være i Italien!

Hele mit liv har jeg drømt om at komme til Italien!"

Men der er lavet om på fartplanen.

Maskinen er landet i Holland, og der må du blive...

Det er vigtigt, at de ikke har ført dig til et rædsomt sted.

Et sted fuldt af pest, sult og sygdom.

Det er bare et sted, som er anderledes.

Så må du ud og købe nye rejsehåndbøger

og du må til at lære et helt nyt sprog.

Du møder en helt ny type mennesker, du ellers ikke havde mødt.

Det er som sagt et sted, som bare er anderledes.

Tempoet er langsommere end i Italien; der er ikke så pragtfuldt.

Men når du har været der et stykke tid og har fået vejret,

ser du dig omkring og opdager efterhånden, at der er vindmøller i Holland...

Holland har tulipaner. Holland har endda Rembrandter...

Men alle du kender har travlt med at rejse til og fra Italien.

De praler af hvor vidunderligt de havde det der.

Og resten af dine dage vil du sige:

"Ja, det var der jeg skulle have været, det var det jeg havde planlagt".

Og smerten ved det vil aldrig nogensinde foretage sig...

for tabet af drømme har stor betydning.

Men...hvis du bruger dit liv til at sørge over den kendsgerning

at du aldrig kom til Italien, bliver du aldrig fri

til at værdsætte og nyde det helt specielle,

det virkeligt vidunderlige ved...Holland .

Sure opstød og omgangs-syge..

Jeg vil så gerne være positiv, men må indrømme at jeg pt. er en lille sur, sort sky, der i den grad trænger til at tanke positiv energi!!! Sagen er den at vi er ramt af omgangssyge.. Det startede i mandags da jeg vågnede med kvalme og tænkte; det var da underligt og næste ikke kunne få min morgenmad ned. Nå men det går jo nok over - afsted på job.. Og efter 3 timer på job, så måtte jeg søge ly på toilettet og kalde noget så eftertrykkeligt på ULRIK!!! Åh nej... Hjem i seng og være sølle og løbe frem og tilbage mellem toilet og seng/sofa. Så kom Villas hjem fra børnehave og så gik han igang med den samme tur. Pludselig havde Viola også tynd mave - hvilket hun stadig har og min mand Lars er lidt utilpas, men holder sig for god til den slags - siger han! Heldigvis er Villas og jeg nu raske, men jeg er ved at blive rigtig godt mør af mangel på søvn (hun vågner flere gange om natten og skal skiftes, bades, have rent tøj/sengetøj på.) og mangel på sjov og meningsfuld tid for mig selv..

I NEED SOME FUN!!!!!!!!!!!!!!!!

Jeg ser frem til en rask familie snart. Meget snart!