Sidevisninger i alt

tirsdag den 29. november 2011

Stormen og naboen..



Forleden rasede stormen over danmark og således også i vores lille landsby. Jeg gik i seng og kunne ligge og lytte til vinden der ruskede godt og grundigt, men jeg var træt og faldt trygt i søvn uden de store bekymringer. Næste morgen er det mandag og Viola skal aflevers i dagplejen - vi er sent på den og jeg bakker ud af garageporten og ser over mod naboen.. Hov.. Der står en lille gruppe mænd og snakker. Det var da pudsigt. Det er alle nabo mændene - stort set - hva mon de laver, tænker jeg og så pludselig ser jeg det: der mangler sgu´et godt stykke af taget! Et spær er knækket og ligger på græsset, sammen med en bunke mursten og et ødelagt tag fra laden og hjørnet af stuehuset. FUCK!!!

Stakkels søde, nabo Villy. Han er en gammel mand efterhånden og gården er hans fødegård og han er chokeret, naturligvis. Heldigvis har jeg en aftale med ham om, at han skal komme til aftensmad hos os om aftenen, så vi kan få snakket om det. Han tager det pænt - ligesom han tog det pænt for nogle uger tilbage, da han mistede sin søster Karen, som han så dagligt (og som han havde en mad aftale med og derfor har jeg nu tilbudt, at han må benytte mine kødgryder, når der er husmandskost på menuen..)

Vi holder meget af Villy. Han er sød som få. Han elsker hvidvin, marcipanbrød og at blive budt på kaffe, nybagt brød og kage. Han holder af Villas og Viola og snakker næsten dagligt med dem. Her i december har han en milion (mindst!) levende lys tændt hjemme i stuen og han elsker at høre højt musik om sommeren, hjemme i gårdspladsen - dansk top, naturligvis. Vi kalder det Diskotek Villy, når foråret blomstrer og han sætter transistoren ud på sit lille plastik cafébord.. Villy er fin og han vil blive savnet, rigtig, rigtig, meget, nær vi engang flytter  - og han vil helt sikkert blive inviteret til kaffe og nybagt brød i vores nye hjem. Men lige nu er jeg ked af det på Villys vejne...



tirsdag den 22. november 2011

Vi er blevet forelskede..

Hjemme hos os er vi i udvikling.... Lyder dyrt ikke!? Vi bor, udefra set, dejligt her på vores lille, nedlagte landsted, langt ude på landet.. Men vi er bestemt ikke glade og det dur jo ikke. Vi ønsker os noget andet - vi ønsker at leve i et fællesskab af en eller anden form, hvor vi kan dele nogle grundlæggende værdier og have et godt samvær og være i fed natur og have plads til at bygge bæredygtigt og kreativt.. Så vi leder efter egnede steder og har skrevet os på lister til Friland og nu et andet sted, som jeg vil lade forblive unavngiven på dette, tidlige tidspunkt - men vi er blevet forelskede og det føles godt! Det føles RIGTIG GODT!!! Vi fandt stedet på nettet og tog derud og gik tur og var så heldige at møde en fyr, som bor på stedet, så vi fik snakket og set stedet med hans øjne. På nuværende tidspunkt bor der ca. 30 mennesker der og på nettet har de ikke skrevet noget som ehlst om, at der kunne blive plads til flere. Han fortæller os så, at de nok vil udstykke endnu en grund... "Sikke en god ide!" fløj det begejstret ud af min mund. Manden grinede og nu står vi altså så på en liste, sammen med fire andre familier og er spændte på hvad fremtiden bringer. Herhjemme er vi helt afklaret med at det er det vi aller helst vil. Så nu tænker vi positivt og laver visioner dagligt og taler om det og.... der flyver små sommerfugle i min mave. Hvis du har overskud til det, så send os et lille karmisk klap på skulderen og bed Fru Gud om, at vi må få lov at udvikle os netop på den lille grønne plet, som vi nu har forelsket os i. Amen... og tak..


Her er et lille, fint, flettet pile-hegn, som de har lavet i det dejlige øko fællesskab, som vi har kastet vores kærlighed på.. og sådan nogle ting, syntes vi er vidunderlige og sjove at lave - uanset hvor vi ender.. Jeg tænker heldigvis, at der sker det der skal ske og hvis dette sted er det rigtige for os, så falder det hele lige så stille i hak..

tirsdag den 15. november 2011

Fis og ballade i hverdagen - jatak!

Mit indre legebarn keder sig noget så gudsjammerligt..... Alt for mange pligter, bekymringer, ting der skal tages stilling til og arbejdes med på min tallerken. Jeg vil have fis og ballade og spænding!
Så hva kan jeg gøre for at få mere fis og spænding ind i mit liv lige her og nu?
Blogs kan jo være en god inspiration og jeg har kikket lidt på Fuhrmannfordig.blogspot.com og andre steder. Faldt over et billede af hængepatter som halstørklæde og indlæg fra Anna Mette som øsnkede sig sådan nogle strikkede hængepatter til halstørklæde og hun skrev, at hvis hun modtog sådan et par, så ville hun gå med dem mindst 1 dag offenligt! Og det er skide sjovt med sådan nogle hængepatter og jeg kunne også konstater at ja, det er vi mange der syntes.. men 1 dag... Jeg syntes jo sådan nogle patter skal bruges til glæde og smil for omverden langt de fleste af årets dage!!! Jeg tænker; det er da tankevækkende at så mange af os tænder på nogle ideer og skæve ting som vi så hylder på nettet - men det er sgu´da ude i den triste virkelighed vi har brug for det! Jeg vil se de hængepatter nede i den lokale Brugs og i børnehaven og på biblioteket!!!
Er det bare mig der syntes det burde være på sin plads, hvis man først har sådan nogle fine strikkede patter?? Jeg elsker når min lyserøde Volvo giver folk et smil og et grin, fordi det er uventet. Det er jo netop det uventede og skæve i hverdagen, der gør det sjovt og det syntes jeg vi skal have meget, meget mere af. Jeg vil altså godt have strikket sådan nogle patter, i dejlig blød angora eller mohair. Så vil jeg love at gå og svinge dem rundt alle mulige steder på mandage, tirsdag... på hverdage.. også gerne til fest! Men det skal ikke stoppe der. Jeg har også brug for tyldskørt og måske et fikst lille diadem - jeg tror det ku give en god kontrast til gummirøjser. Jeg vil skralde... Ud og stå på hovedet i kontaineren og lade det være grundlaget for min madplan. Gad vide om der overhovedet ellers bliver skraldet her ude på bøh-landet? Det kommer der til nu og jeg glæder mig!
Jeg tænker over min fremtid og har overvejet uddannelse, men nej, jeg tror jeg skal skabe min egen vej, hvor jeg bruger min kreativitet og mit indre legebarn får lov at udfolde sig.. Så tanken har meldt sig, at jeg måtte kunne udfolde mig og være til gavn på DR tv og involver mig i noget børne-tv!? Der ville de sikkert også sætte pris på tyldskørt og strikkede hængepatter..

torsdag den 10. november 2011

Vinter påvej.

Så er det ved at være vinter... Det er mørkt om morgen og jeg tænder starinlys og Verdens bedste Villas spørger som sædvanligt; "Hvorfor gør dig det?"... "Jamen det er da bare så hyggeligt med levende lys siger jeg - syntes du ikke?" og jo, det syntes han. Vi taler om lyset, der bliver mere og mere sparsomt og det er svært at forstå, når man er lille.. Jeg mærker også at det er vigtigt for mig at komme ud og få lys og luft. Dagene går så hurtigt - hvor pokker bliver tiden af!? Det føles som om at nu hvor der er kommet børn, så spurter tiden bare afsted... måske lige på nær når de er syge og ved nattetid især, så står tiden jo nærmest stille!
Julen spøger allerede i magasiner, butikker og i mit hovede - og jeg planlægger og køber ind til kalændergaver til Villas. Han glæder sig til jul, kalænder og julemand. Mormor vil gerne købe en julekalænder til ham og tænker, at han skal have en chokolade-kalænder og igen så overrasker drengen, som er helt sin egen, og siger "Nej - ingen chokolade - en kalænder uden, tak!".. "Mon ikke han fortryder?" spørger mormor mig, men nej, han er fastbesluttet på at det skal være uden og jeg smiler og tænker - han er sjov, den dreng og helt speciel og super sød!

onsdag den 9. november 2011

Så er hverdagen alligevel god nok..

I morgen tidlig, slå jeg hænderne sammen og udbryder: "Gudsketakoglov for dagplejen!".. Viola-rouladen har forlænget weekenden med 3 ekstra dage pga feber, der kommer og går. Og nok er hun en vidunderlig lille mundfuld af fryd, meeeen, det bliver nu alligevel godt at få en smag af hverdag igen - også selvom det bare er for en dag. Fredag holder vi nemlig fri - jeg skal passe min søde mor, der skal opereres og derfor har brug for min hjælp. Nu er jeg typen, der selv i en alder af 37 år, ringer til min mor, med svag stemme og siger: "moar - jeg er syyyyyg!" når influenza eller forkølelse slå mig ud. (ja man siger at mænd er sølle når de er syge - så bare kald mig en mand - jeg lider alligevel en smule af penismisundelse..) Så jeg glæder mig til at kunne gengælde og være der for min mor - så er jeg da lidt voksen ikke!???

søndag den 6. november 2011

Nejtak til pæn og ordentlig!

Hvornår er man et pænt og ordenligt menneske? Mon ikke svaret er forskelligt alt efter hvem du spørger? Jeg skal jo indrømme, at jeg blir helt bange ved bare at høre ordene "pæn og ordetlig" - jeg syntes det lyder så kedeligt... Misforstå mig ikke - jeg gad godt være sådan en med styr på tingene - en der hviler i mig selv (det arbejder jeg på!) og som ved hvor alting er og som kan sige til og fra, i overens stemmelse med hvor jeg er inden i. Jeg er nemlig en drømmer. Sådan en der sidder og tænker over alting og som gerne vil hygge med at lave haveplaner på papir og lave visionbords over ideer til haven.
(et af mine pusse-nydelige visionsbords, denne er med ideer til haven - super lækker og romantisk og ligner ikke en skid den nuværende have! Og et meget fint eksempel på den drømmer, der bor i mig og som ikke får lov at føre drømmende ud i virkeligheden pga. vat-arme, dovenskab og den perfektionist, som jeg desværre også bærer rundt på..)

Når jeg så kommer dertil, hvor jeg skal stikke spaden i jorden, så finder jeg pludselig ud af at "Hov, jeg har da vist vat-arme" og "det er da egenltig temmelig hårdt det her have-arbejde!!"... Det er ikke skide smart vel? Samtidig så er jeg impulsiv og pludselig så skal jeg altså have plantet Hyld i haven og så er det nu og så må jeg flytte rundt på planter senere, fordi Hyld ikke liiiige var tegnet ind i planen og nu får roserne så skygge og det går jo ikke... Hm... Jaja, sådan kan man jo holde sig igang. Jeg har det bare sådan med alt. Det hele skal være i orden og det er det ikke en skid og så bliver jeg tøse-fornærmet og går i baglås - se det er noget skidt.. Sådan en drømmer kan have det rigtig svært her i virkeligheden og derfor, så laver jeg helst min egen virkelighed, for jeg syntes den jeg ser udenfor - den er så kedelig.. Jeg syntes nemlig jeg ser alt for mange pæne og ordentlige mennesker - der alle ligner hinanden. Hvorfor er f.eks alle biler lysegrå eller sorte. Hvor er de sjove farver henne? Jeg kører i en lyserød og det er altså skide praktisk, når jeg holder på en overfyldt parkeringsplads!!!


Det er så knapt så sjovt, når jeg ind i mellem har en rigtig off dag og bare gerne vil være inkognito og så laver et eller andet virkelig tøse-dumt, som at glemme koblingspunktet og gå i stå i et kryds inde i Aarhus, fordi jeg sidder og tænker på noget helt andet. Så kan jeg være sikker på at der står nogle og griner og så er det bare om at grine med: "jep, jeg syntes faktisk der er sjovere ting i denne verden end at tænke på koblingspunkt og andet bil-shit, som bare skal fungere"... Jeg er ikke nogen bil-tøs og har udelukkende fået kørekort fordi man ellers er fuldstændig strandet herude på bøh-landet uden kørekort og bil! Så bilen er frihed og et transportmidel og ikke en skid andet, for mig. Og det er så også derfor jeg glemmer at vaske Daisy, som hun hedder og støvsuge den osv. Syntes det er mere vigtigt at få støvsuget og vasket indenfor hjemmets fire vægge og tro mig, det sker for sjældent og sådan er det..
Jeg føler mig tit ved siden af alle andre.. Føler mig underlig. Og nogle gange syntes jeg det er rigtig fedt, bare at være mig og stå ved mig selv og andre gange føler jeg mig håbløs og som et lille barn; Pippi langstrømpe forklædt som voksen... jeg leger bare at jeg er voksen - for det er jeg egentlig ikke og jeg bliver det heller aldrig rigtigt, for jeg har ikke lyst, det stritter imod min indre natur. Hvornår er man voksen?? Jeg føler mig voksen, når jeg tager ansvar og tænker på økonomi, vores børns ve og vel og det skal jo til. Jeg føler mig også voksen, når jeg lader hjertet råde og tænker på mine medmennesker og vil gøre noget godt for dem og når jeg involver mig i noget politisk - men der ud over, så må verden gerne beholde alt det voksen-fis for sig selv..

Det vigtigste her i verden; regel nr. 1: Stå ved dig selv og elsk dig selv for den du er. Grin af dine svagheder og bær over med andre, når du synes de er håbløse. De er bare anderledes end dig og det er godt - for forskellighed gør verden mere spændene og skaber dynamik - og så har du også nogen at grine af! ;-D

torsdag den 3. november 2011

November, november, november..

Digteren Henrik Nordbrandt skrev:
 "Året har 16 måneder: November,
 december, januar, februar, marts, april,
maj, juni, juli, august, september,
oktober, november, november, november, november.."

Det kom jeg til at tænke på idag - det var lidt gråt i gråt derude i virkeligheden, men bladene, der ligger på jorden i gyldne farver, i store bunker, der er flotte!!!

-Og NU med billeder!!!!


Et billede siger mere end 1000 ord siger man jo. Og som visuelt tænkende menneske er jeg helt enig. Man siger også, at man ved at kikke på et hjems indretning, kan sige meget om hvem der bor der. Derfor viser jeg her fire billeder fra vores vægge. Et er malet af mig selv og handler om længslen efter storbyen. Et andet af min far, som han malede for mange år siden og som jeg husker fra min barndom. Det handler om jalouxi og det drama, der er oppe i en mands hovede da hans kone er til julefrokost. Et tredje af Onkel Kenneth (vores bonus onkel, som vi har taget til os, da han ikke selv har familie længere. Kenneth er ivrig multi kunstner og går på kunstskolen Bifrost i Randers - han har udstillet i Japan, Island, New York - you name it! og det sidste er et tryk af Henry Heerup og forestiller en ung Asger Jorn påvej mod sin hans store gennembrud i Paris (- dog ikke i nævnte rækkefølge..)

tirsdag den 1. november 2011

Vesterhavet set fra sofaen...

For kort tid siden var jeg i sommerhus med de to kvinder, der sammen med mig, udgjorde vores gamle mødregruppe. I 4 måneder havde vi glædet os, som små pattebørn glæder sig til at få bryst - så vilde var vi for at stikke af fra mand og børn, nej mere bare væk fra definationen af hverdag, rutine og abselut mangel på tid til afslapning og egoist-tid. Vi kan jo egentlig godt lide vores familier - vi savner bare tiden til os selv og til varm mad og afslapning... Så dagen kom og vi tog afsted i Daisy, min lyserøde Volvo og vinkede farvel til familien. Aaaaaaaaaaaaaah! Der blev tændt op i brædeovnen, pakket ud og popoén blev plantet i sofaen. Sådan! Da aftenen kom, kaldte den lokale restaurant på os og det var fandeme godt og derefter skulle der drikkes rødvin. To sølle glas blev det til den aften, for mit vedkommende. De andre var ikke meget bedre - temmelig trist, men det var ok - det var jo alligevel skide hyggeligt! Dagen efter ville de damer ud og se Hjøring by og shoppe. Jeg er lidt en anti-tøs på det felt - det træk slet ikke i mig - jeg syntes det var spild af kostbar tid - jeg ville hellere bare hygge i sofaen med magasiner og bøger og senere ud og gå en tur ved vandet og rundt i klitterne. Sommerhuset lå nemlig kun et stenkast fra vandet (altså i gåafstand - der skulle godtnok en olympisk medalje til at kaste den sten, hvis den skulle i vandet fra sommerhus-grunden!!) Så lå jeg der i sofaen og jeg lå der bare rigtig godt, helt alene, med ild i brændeovnen og udsigt til klitter fra vinduet. Nøj hvor var det fedt!!! Jeg kikkede på klokken. Nå... Jeg måtte nok også hellere snart komme ud og gå den tur. Det var jo fedt vejr. Solskin og kun lidt vind. Fantastisk landskab. Strand, ja vaske ægte Vesterhav ventede jo på mig for pokker!! Jeg udsatte og udsatte. Den sofa var bare lidt for hyggelig og rar at være i. Jeg begyndt at blive irreteret, jeg ville jo gerne ud på den gåtur - sagde min hjerne - men min krop var bare slet ikke enig. Jeg ville gerne i teorien, men i realiteten skulle jeg fandme ingen steder!! Men den var svær at sluge. Så tæt på Vesterhavet og skulle jeg så komme hjem og sige; "ja jeg så det så slet ikke, for jeg flød sgu´bare en hel dag på sofaen!" Men ja, sådan måtte det være, man skal jo for pokker gå tur for sin egen skyld og ikk for bare at gøre det der forventes. Hell no! Det kom virkelig bag på mig at jeg alligevel lå så meget under for normerne - hvad jeg syntes jeg burde gøre - jeg forsøger virkelig at stå ved mig selv og i mange tilfælde er jeg rigtig god til det, men her var så altså også et eksempel på at sådan er det bare ikke altid.. Det er bare sjovere at være den ikke ligger under for noget som helst, men ja, af og til kommer virkeligheden så bare lige i vejen! Men efter at have indset, at jeg bare skulle være en skide sofa-kartoffel den dag, så var det som om at den bare blev endnu blødere og mere lækker, aaah!!! Og sådan gik det så - jeg lå der en hel dag og nød det. Allerede dagen efter var det tid til at komme hjem igen, alt for tidligt, var vi enige om, men sådan var det. Næste år gør vi det igen - og så tager vi lige en dag ekstra med! og så må vi se om jeg forvilder mig ned på stranden der..