Sidevisninger i alt

mandag den 5. december 2011

Upædagogisk brug af Nissen.

Jeg sætter en ære i at FORSØGE at være så pædagogisk og rummelig overfor mine børn, samtidig med at jeg sætter tydelige grænser for hvad de må og ikke må.. Og jeg syntes de får lov til meget. Verdens bedste Villas får lov at råbe og skrige, hvis det er det han vil - men får besked på at gøre det på sit værelse eller i haven, så resten af familien får en anelse ro. Og så er det sjældent sjov at råbe, når publikummet mangler! Han får lov at have sin vredes udbrud, når han ikke gider spise aftensmad "fordi der gider jeg ikke have - jeg vil have noget andet!"... Så siger jeg; "det er også ok. at du bliver gal, men sådan er det altså, hvis du vil have noget at spise, så må du spise det vi andre spiser nu"... Og så syntes jeg det går rigtig godt: "Åh hvor jeg giver mine børn plads - det er bare så dejligt!" Ja.... og så er der tidspunkter, hvor træthed og manglende overskud bare står i vejen og hvor der kommer trusler og negative ord ud af munden på mig - hele tiden - sådan føles det. Så har jeg lyst til at løbe skrigende væk og bede en anden tage over. For der er jo tidspunkter, hvor der virkelig skal prøves grænser af og hvor min tålmodighed bare ikke er der. I dag var det tandbørstningen, som han ikke gad og så måtte jeg skrue bissen på og tvangs-børste. Og i den forbindelser er der dukket en ny trussel er dukket op: Nissen.
Nissen kommer jo med kalender gaver hver nat, så Villas kan finde den næste morgen og han lytter til Villas og ved hvad han ønsker sig. Det syntes Villas er lidt vildt. "Jamen mor, hvor køber nissen gaverne henne?" Og jeg ved det jo slet ikke!? Jeg ved bare, at Nissen lytter med og at jeg taler til Nissen og overvejer at sige til ham, at Villas altså ikke skal have kalender gave, hvis han ikke opfører sig ordenligt!! Det sagde jeg så til Villas i dag og han svarede; "Ja, så kan Nissen bare give dem til far og mor i stedet"... Så meget for den trussel! Men bare rolig... jeg ved at Nissen har sat en gave frem til Villas i morgen også.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar