Legebarnet kæmper mod den sure husmoder!

Forleden morgen sagde Verdens bedste Villas, at han gerne ville have juice. Men at det skulle være i den dybe tallerken, som han netop havde spist havregrød af. Jeg havde (som sædvanligt..) slået autopiloten til (den kedelige, små sure husmor.) og sagde straks nej uden at tænke over det. Så blev jeg bevidst om hvad jeg netop gjorde pr. automatik - altså siger nej og syntes jo faktisk at det var en super god ide, at drikke juice med ske fra tallerkenen - netop sådan noget mit indre legebarn elsker og hvor den kedelige, sure husmoder har taget alt, alt for meget overhånd. Derfor stoppede jeg mig selv og sagde: "Villas det må du faktisk godt. Jeg glemte lige at tænke mig om og jeg syntes det lyder som en rigtig sjov ide, så idag må du godt!"..

Det viser meget godt hvordan de to sider af mig selv kæmper mod hinanden og legebarnet trænger altså til mere plads! Det blev en fin morgen. Måske vi skal spise aftensmad på stuegulvet i aften??

Kreativitet.

Der er mange ting jeg øver mig i at blive bedre til. En af dem er at bruge min kreativitet noget mere i dagligdagen. Jeg har simpelthen behov for at bruge min kreativitet - det er der jeg up loader glæde, energi og har en lille fest med at bruge min fantasi og stoltheden i at have lavet det selv - det føles bare godt og gør mig glad!

Jeg har tegnet og malet i mange år og kastet mig ud i et liv som selvstændig billedkunstner. Jeg maler stadig, i det små, men jeg syntes jeg skal afsætte mange timer til det og har ikke haft overskud til at sætte den tid af. Det er en historie i sig selv, for det handler også om så meget andet og i det store og hele handler det om prioteter og undskyldninger for ikke at stikke snotten frem på det felt.

Jeg har valgt at sige; "Ok jeg har et lille barn og en dreng med særlige behov, mit overskud er begrænset på nuværende tidspunkt, så jeg vil dyrke små, kreative projekter. Det bliver til bagning i stor stil - jeg bager brød og kage til familien flere gange om ugen og det gør jeg for at spare penge og fordi det føles godt, at stå der med dejen, at få Villas til at hjælpe og nyde nybagt brød. Villas syntes det er sjovt at være med til at bage og vil gerne forme  små dyr ud af dejen. Når vi så har sat brødet i ovnen, så er Villas begyndt at sige: "Jeg går lige ind på mit værelse og bager - jeg har nemlig et bageri inde på værelset, hvor man kan komme og købe brød og kager!".. Ok så :-)

Det gav mig lyst til at lave disse muffins til bager-butikken. Jeg er begyndt at gemme brugte tøj, som er blevet for småt eller hulet/slidt i håb om at kunne bruge det til noget andet i bedste bæredygtig stil og derfor fandt jeg noget af det tekstil frem og har foreløbig lavet disse muffins. Det er så let og hyggeligt at sidde med. Det er bare at tegne en cirkel, sy en perle på toppen, sy cirklen næsten sammen, fylde den med vat og så sy resten sammen og proppe i en muffinform. Jeg vil tro at Villas bliver glad for sine muffins. Jeg skal lige have syet nogle stykker mere og så får han dem i gave til sin 5 års fødselsdag om en lille måned..

Her er en billig ramme fra Ikea, som jeg har limet glansbilleder på og lavet en hurtig collage til Viola, som hun glad ligger og kikker på når hun er utålmodig på puslebordet.

Det er smadder hyggeligt at lave disse små projekter til ungerne og noget jeg bare VIL have tid til. Børnene er kun små eén gang og det er nu jeg vil have lov til at lave disse små sysler til dem.

Jeg er desværre ikke så stærk i strikning, så det bliver til nogle lunkne forsøg, tilgengæld vil jeg gerne sy og håber at jeg snart skal igang med at sy sommer og forårs garderoben til både Villas og Viola - så det glæder jeg mig til!

Ellers skal jeg igang med at male nogle børnebilleder, men det kommer i til at se og høre mere til senere, når jeg kan vise dem frem.

Hvis du har nogle gode og overkommelige kreative ideer, så kom og del dem med mig og andre! :-)

Weekend hos mormor.

Sidste weekend skulle min mand Lars arbejde hele weekenden. Derfor havde jeg besluttet at der skulle ske noget og det blev så et par dejlige dage nede hos mormor i Vejle.
Jeg er altid en smule spændt på hvordan det kommer til at gå, når vi skal væk hjemmefra, for Villas har brug for tryghed, rutiner og det han kender. Og for det meste går det fint hos mormor, men der er tider, hvor det bliver lidt for meget og han kravler på væggene af uro og så er det ikke sjovt. Så det ligger jo og lurer i mit baghovede: "Hvordan mon det går denne gang?".. og jeg prøver at tage mine forholdsregler, at han kommer ud at lege feks. Udeliv er det han trives bedst med.

Lørdag gik det rigtig godt. Forbavsende godt - det var simpelthen en fryd at se ham lege med biler! Hele mormors vogn-park blev stillet op og der gik timer med at lege og det er ellers ikke kotume - så jeg var lykkelig! Og det var særligt heldigt fordi vejret var rigtig skidt og slet ikke til at komme udenfor - det silede simpelthen ned konstant og var rigtig koldt.. Så lørdag var vi alle fire i himlen hjemme hos mormor. Viola kunne hygge med en ny dukke og få mormors opmærksomhed uden jalousi og jeg kunne slappe af og bare nyde at være væk fra vasketøj og dagligdag.. Tak for det mor.

Søndag var vejret blevet fint og Villas trængte til at komme ud og få frisk luft og jord på hænderne.
Så vi måtte ud og finde på noget. Jeg er ikke den fødte udendørs-madamme, men jeg tog mig sammen og tog med ud for at hygge og lege med min dejlige dreng. Han syntes som regel at det er sjovt, når mor leger med og skruer op for fantasien og det er en fryd at høre ham konstant klukke over mors skøre ideer!
De store, gamle birketræer havde kastet en masse kvas og kviste fra sig, så vi begyndte at bygge en rede - en kæmpestor en.. Vi havde dagen før, set noget af et børnepogram om fugle, der var en havørn og lange storke, der byggede reder, så det lå ligefor at bygge videre på det. Det blev en rigtig stor og flot rede og bagefter fandt vi nogle sten, som vi lagde i - det skulle selfølgelig forestille æg. Og så kom den store, blå fugl og satte sig grinende på sine æg i reden. Det var fint.

 Der blev også gravet. En fin kakaomælksflod fandt sin plads i haven og blev straks smagt på af to glade mariehøns, som vi lavede til mormors 60 års fødselsdag sidste år. Det blev en kort (det var meget koldt.) men fin dag i haven med Villas og han var glad og tilfreds, da vi søndag eftermiddag kørte hjem til landlivet i Rigtrup..

Fremtiden kalder.

Jeg er ledig på arbejdsmarkedet og trænger til et skift i mit arbejdsliv som det så pænt hedder. Da jeg ikke har den helt store uddannelse at byde på, tænkte jeg; jeg må igang med en uddannelse! Det bliver jo ikke lettere med tiden at være ufaglært og jeg har som sagt lyst til noget nyt, så nu er det NU! What to do!?? Tja.. For at udfordre mig selv har jeg forsøgt at tænke i - for mig - andre baner end det gængse.

Jeg startede med at tænke, hvad skal mit arbejdsliv kunne give mig:

• - jeg vil møde mennesker!
• - jeg vil have kolleger, som jeg kan have det sjovt og rart med.
• - jeg vil kunne bruge min kreativitet og skabe noget - gerne med mine hænder.
•  - der skal være "lidt højt til loftet" forstået på den måde, at jeg vil have lov at være mig selv og ikke rettes ind til noget jeg ikke er, men i stedet vil jeg gerne lægge lidt låg på og tage bestik af situationen og mine medmennesker, hvilket jeg i forvejen kun synes er naturlig repsket overfor andre. Der er jo ikke noget ved at fornærme folk eller gøre dem kede af det - vi skal støtte og hjælpe hinanden i stedet.
• - og det gør bestemt ikke noget, hvis man godt må være lidt lækker i tøjet - det trænger jeg til!
• - Og sidst men ikke mindst, så vil jeg gerne kunne være med til at gøre verden til et lidt bedre og sjovere sted at være.
• Nå ja og så skal der naturligvis være et job at få - og det er jo så formentlig et sted i østjylland.

Nogen forslag!?

Det eneste jeg kunne komme op med var faktisk frisør. Det er aldrig før faldet mig ind, men jeg tænkte at jeg kunne bruge uddannelsen mange steder (geografisk i dk, men også verden, hvis vi på et tidspunkt skulle flytte til udlandet og det er en mulighed.) Men efter at have talt med flere frisører standede ideen så pga mine små børn og arbejdstiderne. De mente simpelthen at ville blive svært at få en praktikplads, når jeg nu havde nogle børn jeg gerne vil hjem til - de fortrækker altså en ung pige uden børn, som kan arbejde længe og være mere fleksibel. Det forstår jeg godt, men ja, sådan er det så ikke for mig lige nu.. Så den er foreløbig røget lidt i baggrunden og det eneste jeg sidder tilbage med af ønsker for mit arbejdsliv er noget der rimer på selvstændig.

Jeg har lyst til at skrive, til at sy, lave kreative ting med hænderne, jeg har en arbejds ide som jeg går og brygger på med min mand - noget med at male og så vil jeg gerne arbejde med børn on the side..

Så lige nu ser det ud til, at jeg skal det kreative og så overvejer jeg i det små, om jeg skal få papir på al min erfaring med børn, så jeg kan få et deltids arbejde med børn og så være selvstændig ved siden af. Og ved i hvad!? Jeg har også en vild ide om at jeg skal arbejde med yoga! Jeg har kun haft en enkelt prøve time, men der er noget der siger mig, at der er noget med det yoga, så måske jeg skal undervise i yoga - engang! Jeg ved det - jeg er ikke rigtig klog! Men jeg er glad og jeg følger min intuition!

Kom meget gerne med input - tak :-)

Det kunne måske være sjovt at høre, hvad du laver og om du ville vælge samme vej idag, hvis du skulle tage stilling lige nu?? Lad mig høre.

Naturen der er kommet bag på by-mennesket.

Jeg blev simpelthen nød til at skulle ud og nyde den smukke, lysende blå og klare himmel.. Og jeg er altså solgt til stang lakrids, når jeg ser nøgne træer strække sig mod himlen som disse. Syntes det er som en fin, bred skulptur. Jo der er også fin kunst her ude på landet! (Det har bare en lidt anden form end den jeg har været van til tidligere.)  Det er sjovt som naturen er krøbet ind under huden på mig, efter at være flyttet her ud, hvor mågerne vender.. Det kan også være det bare er alderen - who knows. Alle de år, hvor jeg som barn boede midt i smuk natur, sagde det mig intet - men måske tog jeg det bare for givet. I hvertfald er det først efter at jeg er kommet ud af Kbh og Aarhus og har nydt alle de kulturelle tilbud, at jeg rigtigt får øjnene op for den simple, smukke æstetik i naturen og den er helt gratis. Simple living!

Status: dvask, men glad og taknemlig.

Min krop er træt og øm og orker ikke ret meget. Jeg har på fornemmelse at en lille uge som sygeplejeske for Verdens bedste Villas har sat sine spor. Snot har det jo med at smitte og igår var det lillesøster Viola, der pludselig blev slatten, fik feber og løbende næse. Min næse løber nu ingen steder, men jeg føler mig nu alligevel lidt ramt, for energien er absolut fraværende..

Det gik ellers så godt i fredag aften. Pludselig kunne jeg mærke at NU skulle jeg ud og løbe igen. Og jeg føler mig privilligeret over, at få disse spontane lyster til motion, for det er jeg absolut ikke van til. Jeg er en, forhåndværende, "sidde på numsen og være kreativ-pige" og derfor er det for mig meget eksotisk, at forbinde motion med velvære og glæde og ikke tvang eller "jeg burde" for sådan har det ellers været.. Så fredaf aften, da det var bulder mørkt, som det jo virkelig er herude på landet, så fik jeg trangen til at iføre mig løbesko og komme ud og mærke energien i kroppen og blodet bruse og lade hovedet op med smukke, positive tanker. Jeg har aldrig før løbet om aftenen, hvor det er så mørkt, men jeg fandt en lommelygte frem og fik en refleks-vest over hovedet, så jeg kunne komme hjem igen i et helt stykke og så ud under stjernerne og det var FANTASTISK!!!!!!!!!!!! Det gør jeg absolut igen! Hold da op, hvor var det smukt - ren meditation og en ret stor udfordring faktisk at løbe, for jeg havde bare lyst til at stå og glo op på himlen, for det var bare så smukt og jeg følte mig som en lille, bitte, men dejlig del, af hele dette fantastiske univers. Og så er jeg taknemlig for livet og alle de muligheder som jeg får foræret og som jeg også skaber for mig selv. Jeg har mange mål og ambitioner med dette nye år; de to der står øverst på listen er hovedpunkter: sundhed/mere energi og overskud og det andet hedder at gribe alle de muligheder og udfordringer, som jeg blir præssenteret for og som jeg får lyst til at springe ud i.. Og fredag fik jeg endnu en åbenbaring: jeg vil skrive en artikel. En rigtig en - ikke bare et blog indlæg eller skriblerier i min ide-bog. Min inspiration kom fra at kikke på mine hænder.. Jeg kender en håndlæser som kan sit kram - big time! Skide dygtig er hun simpelthen og jeg er så fasineret af det hun kan og nysgerrig og fik lyst til at snakke med hende om det og skrive en historie om håndlæsning og hende, fordi jeg syntes det er spændene, men også for at nedbryde et tabu, som jeg oplever at det er. For hvad er nu det for noget og er det ikke nogen, der sidder og bilder os en masse ind som vi gerne vil høre - eller bare ren og skær frygt for det ukendte. Og så var det bare, at jeg tænkte, at jeg altid har været sådan en der undrer mig over ting og sager, er nysgerrig og har lyst til at møde mange forskellige mennesker og have mange forskellige oplevelser og nuancer på livet. Samtidig har jeg et stort behov for at udtrykke mig og være med til at påvirke mine medmennesker og min omverden og alt dette gav mig lyst til at prøve kræfter med at skrive en artikel. Og jeg blev så glad ved tanken. Jeg blev glad fordi det føltes rigtigt og fordi jeg med det samme handlede på den og skrev en sms til Stina, som håndlæsern hedder. Jeg har ofte haft inspirerende tanker om alt muligt, men jeg handler sjældent på dem fordi så kommer frygten for at fejle og ikke bare fejle, men for at blive latterliggjort og hånet for at have været for ambitiøs og ikke kunnet leve om til det. Og det handler jo i virkeligheden ikke om omverden - det handler om mit eget lille ego, der blir bange for at "falde og slå sig". Og endelig er jeg kommet dertil hvor jeg tænker: Hva er det værste der kan ske? Hellere handle på det jeg får lyst til og have en fest med det og så risiker at det ikke går som planlagt eller ønsket (det gør livet jo sjældent.) end at sidde i sofaen og tænke: jeg kunne godt tænke mig... men det kan jeg jo ikke eller det tør jeg ikke.. JO JEG TØR!!!! Og med disse positive ord vil jeg slutte for idag og pakke mig ind i plaiden igen og pudse min næse..

Her til slut kommer et billede af ældre dato af mine søde unger, for de er min inspiration: de fortjener en glad og energisk mor. De har brug for et forbillede at spejle sig i og som viser dem, at mor er mere end bare ord - mor tør, så tør jeg også.. Og det er til hver en tid sjovere at kysse og kramme på disse kinder end, at drikke cola og spise kage.. selvom jeg abselut glæder mig til at kunne det også - det skal bare ikke være affødt af dårlig vane.. God søndag!

 

Jeg må jo lige huske at linke til håndlæseren Stina, hvis du er blevet nyesgerrig på at finde ud af hvad hun kan: www. stinas.dk



Ramt af vinterens milde pest.

Verdens bedste Villas er syg, men nu i bedring. For en tre dage siden var han helt slatten og feber-varm og blev meget begejstret over udsigten til IKKE at skulle i børnehave. Så det var jo fint. Nu er det sådan at han aldrig er helt træt og slatten, så han skal ligge i sengen og se film og sove. Sådan har det bare aldrig været med ham - han har en vilje, en stædighed og en smertetærskel i en klasse for sig. Faktisk er det sådan at, når pædagogerne (to gange på 2 år.) har hørt ham pive/græde lidt over noget, så har de sat et stort kryds i den indre kalender og fortalt det til os forældre: "Idag græd Villas faktisk en smule!"... Ja sådan er der så meget og når vi nu har fået lillesøster Viola (15 mrd.) så kan vi virkelig se, hvor meget han skiller sig ud, den unge mand.. Nå men det var jo slet ikke dagens historie - den gemmer vi til en anden gang.. Så de sidste dage har han været hjemme fra børnehave og har   tudset rundt, læst bøger og lagt puslespil med mig, bygget lego, leget med biler, puttet dukkerne, drillet katten og hvad han nu kunne få lyst til. Og her forleden, så skulle jeg sætte en film på til ham og så kommer han og siger."Mor, jeg elsker dig tit idag"... Så blev jeg jo lidt blød og meget taknemlig og så fik han lige et ekstra kys og karm - dem får han altså rigtig mange af!... Nu er han i bedring og så småt ved at kede sin røv ud af bukserne.

Og jeg skal indrømme, at jeg også går lidt rundt som en løve i bur. 11 dage uden mit shit; coke cola. Jeg er meget stolt over at stå i mod, men altså det vand og smoothie jeg indtager i stedet med gud ved hvor mange gulerødder, det er bare ikke det samme vel!? Tænk det skidt har jeg gået og drukket dag ud og dag ind i mange, mange år og endelig bliver der skiftet ud med vand i lange baner - min krop må da godtnok takke mig!

Lige nu danser Villas rundt og synger: "Skrue op for den lyd!!!!" Til musikken i radioen og hygger sig med det - godt hjulpet på vej af smoothie og en lille tur ud i det smukke solskin i haven.

Lige nu danser Villas rundt og synger: "Skrue op for den lyd!!!!" Til musikken i radioen og hygger sig med det - godt hjulpet på vej af smoothie og en lille tur ud i det smukke solskin i haven.

God weekend til jer alle.

Abstinenser, men stadig standhaftig!

Hovedpine... Jeg har undret mig over, at jeg har gået med en dum hovedpine de seneste dage. Har så fundet ud af at min cola-afvænning er ansvarlig for hovedpinen. Og nej piller hjælper ikke. Men det er ok, det er på retur og nu da jeg ved hvorfor hovedpinen er der, så må jeg jo betragte det som et sundhedstegn..

Kan kun tørt konstater at gulerødder og vand ikke kan erstatte sukker-trangen og jeg tror ikke det går at drikke smoothies og spise banan muffins og hjemmelavet is hele dagen bare for at komme cola-trangen til livs. Så ja, jeg lider lidt! Det siges at det tager 21 dage, at danne grundlaget for en ny vane og der er sgu´et pænt stykke endnu, meeeen jeg husker jo godt hvordan det var at stoppe med at ryge: det er de første dage der er de aller værste og hårdeste, og det må jeg minde mig selv om, hver gang jeg får lyst til at gribe bilnøglerne og drøne til købmanden efter skidtet. Pis pis pis!!!! Jeg syntes lige det gik så godt og det går vel også fint nok, det er bare nu min vilje der skal bære mig igennem og hvis jeg bestemmer mig for det - og det gør jeg! - så kan jeg for pokker da også stå imod. AAAAGRH!!!

Og ja, jeg ville sætte et foto på af en muffin og en gulerød (sikke en opfindsomhed!) men den førstnævnte er spist og jeg gider ikke glo på gulerødder nu, så i kan få et skide glas vand! Virkeligt kedeligt at glo på, men det føles godt at erstatte med cola og det er det eneste der tæller... Kameraet er med min mand på tur, kan jeg så tørt konstater, så indtil videre kan i tænke jer til det glas vand... ja sikke en fest hva!? 

Sukker-junkien påvej mod nye, sunde vaner!

Alle der kender mig ved det; jeg drikker det skidt der hedder coke cola og jeg drikker for meget af det og sådan har det været siden jeg var ung. Jeg drikker ikke kaffe, the eller mælk - det har jeg aldrig brudt mig om og nej, jeg gider heller ikke lære det. Jeg drikker vand og juice og smoothies, men det bliver mest til cola og nej, det er ikke noget jeg er stolt af!..

Da min søn Villas var lille kunne han godt række ud efter mit glas med cola og jeg lærte ham, at det var for voksne og det var så det - han accepterede det lyn hurtigt. Nu nærmer han sig sin 5 års fødselsdag og har fået lov at smage, hvad det er for noget og kan -ikke så overraskende!- godt lide det. Lillesøster Viola er 15 mrd og er også begyndt at række ud efter mors glas med brunt indhold og jeg siger; "NEJ! Du må få et glas vand".. Jo, jeg er sukker-junkie - det er indlysende og jeg er jo ikke det fedeste forbillede for mine unger med min dobbelmorale: det er usundt - derfor må du ikke få det - mor drikker det fordi.. øh... fordi jeg ikke kan lade være.. Pis. Sådan gider jeg ikke være. Og jeg gider heller ikke være afhængig af sukker eller noget andet og når jeg kan kvitte smøgerne, som da jeg blev gravid med Villas, så kan jeg da for pokker også blive sukker-fri!!! Så nu skal det altså være.

Det korte af det lange er; at jeg ikke har drukket cola i flere dage nu og jeg satser hårdt på, at tag en dag af gangen og blive vanen kvit og tillægge mig en sundere livsstil. Hvordan gør jeg så lige det?? Først og fremmest så tager jeg en dag af gangen. Der næst er jeg bevidst om mine madvaner, skriver mad-dagbog (tro mig, det har en effekt, når jeg kan se sort på hvidt, at jeg har spist 3 muffins fordi jeg har bagt. Og jeg bager TIT! Og jeg ved også, at jeg tit har bagt fordi jeg var så skide sukker-syg, at jeg bare måtte have mit fix og ingen kan jo se, at jeg liiiiige smager lidt på kage-dejen vel?) Og hvis jeg begyndte at regne sammen, hvad det kostede alt det chokolade og kage jeg har gået og købt, så ville jeg blive dybt deprimeret ved tanken om hvad jeg kunne have fået i stedet! Men det er jo ikke pengene der moltiver - det er udsigten til mere energi og velvære og stolthed der lokker og det har jeg brug for - jeg vil gerne være glad og være et godt forbillede for mine unger.

Jeg har tøstespist og drukket som så mange andre. Når jeg har været gravid har jeg taget max 10 kg på og smidt det hele igen meget hurtigt, men så har jeg ædt mig tyk og fed bagefter i løbet af min barsel. Det er så dumt! Men nu skal det være fortid! Forleden sad jeg i sofaen og hang med mulen. Normalt ville jeg i den situation fodre mig selv med noget usundt og sødt, og bare slappe af i sofaen og faktisk ende med at være fustretet og gal på mig selv, over at sidde der og være trist og sølle. Og der skete der et skift for mig: jeg følte et stort behov for at handle og være aktiv, så jeg kunne afreager og få det bedre mentalt - ændre fokus. Så jeg fik akut behov for at iføre mig mine løbesko og afsted! Det er vist aldrig sket før. Da jeg fortalte det til min mand Lars, så spurgte han om han måtte komme med og således løb vi sammen en lille tur. Det var helt fantastisk, at få den følelse af at jeg bliver NØD til at komme ud og løbe for at få det godt. Jeg var så stolt og glad. Nej jeg ER så stolt og glad for det. Det er altså temmelig sejt at sådan en slatten-røv som mig, får lyst til at løbe og ikke bare fordi jeg syntes jeg bør gøre det. Der er en væsentlig forskel.
Så nu når Villas fylder 5 år, om 49 dage, så giver jeg mig selv lov til at sætte cola på bordet og nyyyyyyyde det. Indtil da, tager jeg en dag af gangen og er skide stolt af mig selv!