Sidevisninger i alt

tirsdag den 15. november 2011

Fis og ballade i hverdagen - jatak!

Mit indre legebarn keder sig noget så gudsjammerligt..... Alt for mange pligter, bekymringer, ting der skal tages stilling til og arbejdes med på min tallerken. Jeg vil have fis og ballade og spænding!
Så hva kan jeg gøre for at få mere fis og spænding ind i mit liv lige her og nu?
Blogs kan jo være en god inspiration og jeg har kikket lidt på Fuhrmannfordig.blogspot.com og andre steder. Faldt over et billede af hængepatter som halstørklæde og indlæg fra Anna Mette som øsnkede sig sådan nogle strikkede hængepatter til halstørklæde og hun skrev, at hvis hun modtog sådan et par, så ville hun gå med dem mindst 1 dag offenligt! Og det er skide sjovt med sådan nogle hængepatter og jeg kunne også konstater at ja, det er vi mange der syntes.. men 1 dag... Jeg syntes jo sådan nogle patter skal bruges til glæde og smil for omverden langt de fleste af årets dage!!! Jeg tænker; det er da tankevækkende at så mange af os tænder på nogle ideer og skæve ting som vi så hylder på nettet - men det er sgu´da ude i den triste virkelighed vi har brug for det! Jeg vil se de hængepatter nede i den lokale Brugs og i børnehaven og på biblioteket!!!
Er det bare mig der syntes det burde være på sin plads, hvis man først har sådan nogle fine strikkede patter?? Jeg elsker når min lyserøde Volvo giver folk et smil og et grin, fordi det er uventet. Det er jo netop det uventede og skæve i hverdagen, der gør det sjovt og det syntes jeg vi skal have meget, meget mere af. Jeg vil altså godt have strikket sådan nogle patter, i dejlig blød angora eller mohair. Så vil jeg love at gå og svinge dem rundt alle mulige steder på mandage, tirsdag... på hverdage.. også gerne til fest! Men det skal ikke stoppe der. Jeg har også brug for tyldskørt og måske et fikst lille diadem - jeg tror det ku give en god kontrast til gummirøjser. Jeg vil skralde... Ud og stå på hovedet i kontaineren og lade det være grundlaget for min madplan. Gad vide om der overhovedet ellers bliver skraldet her ude på bøh-landet? Det kommer der til nu og jeg glæder mig!
Jeg tænker over min fremtid og har overvejet uddannelse, men nej, jeg tror jeg skal skabe min egen vej, hvor jeg bruger min kreativitet og mit indre legebarn får lov at udfolde sig.. Så tanken har meldt sig, at jeg måtte kunne udfolde mig og være til gavn på DR tv og involver mig i noget børne-tv!? Der ville de sikkert også sætte pris på tyldskørt og strikkede hængepatter..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar