Villas og udfordringer.

   Verdens bedste Villas kan også blive træt.

I slutningen af denne måned fylder Villas 5 år. Det er svært at forholde sig til. Som alle andre mødre syntes jeg tiden flyver af sted. Men der er også det faktum, at han ikke er alderessvarende og derfor føles yngre. Når jeg møder drenge på 3 og 4 år, som er "normale" så bliver jeg gang på gang overrasket og lidt misundelig og tænker, bare min Villas kunne det samme.. Det handler ikke så meget om hvad man kan rent praktisk - det er mere sorgen og angsten for, at min dejlige dreng har eller får det svært. Og jeg savner ham - også selv om han er lige her hos mig - for han kan være svær at nå ind til. Mit moderhjerte flyder over af bekymring, angst og dyb, dyb kærlighed. Sådan er vi mødre jo, vi bekymrer os. Jeg gør mit bedste for at tænke og være positiv, men jeg vil også være ærlig og have lov at sætte ord på, at det er en sorg og lang proces, at finde ud af og accepter, at min førstefødte og længe ventede dreng - et sandt kærlighedsbarn - er helt anderledes end ventet.

Pt. handler meget i mit sind om Villas og hvordan jeg bedst kan hjælpe ham og forstå ham. Vi har fået at vide at han formodenligt har autistiske træk og skal nu udredes på psyk i Aarhus og det kan vi desværre vente længe på - indtil videre er der gået 6 mrd og jeg kimer "systemet" ned for at høre om hans papirer overhovedet er sendt ind til psyk. Det føles absurd at skulle være dem så meget på nakken - det er jo et lille menneske og hans familie det handler om - men sådan er det altså..

Autistiske træk giver mening for mig. Selvom jeg -endnu- ikke kender så meget til det, så har jeg jo gået i mit hovede i lang tid og ledt efter passende diagnoser og når jeg læser om autisme, er der ting der giver mening for mig. Og det er gået op for mig at jeg nu kikker på Villas og tænker: "er det hans personlighed eller en del af en adfærds forsstyrelse!?" og det føles ret grænseoverskridende skulle jeg hilse og sige. Omvendt giver det også en lettelse, når jeg hører om andre og meget større drenge med autisme, der stadig har nogle af de vanskeligheder som Villas har. Feks. det at mærke sig selv. For det har han svært ved. Han spilder ofte på blusen når han spiser ved bordet og jeg bliver så træt af det. Den rene bluse han lige har fået på! Men måske er det netop en del af hans udfordring og ikke fordi han ikke gerne vil gøre sig umage som jeg beder ham om? Og hver morgen skal jeg kæmpe for at få ham i tøjet stille og roligt og sådan er der så mange små ting, som bare fylder rigtig meget og gør det besværligt, når lillesøster Viola også skal have hjælp. Nu vil jeg vide en masse om autisme og finde ud af hvordan jeg bedst kan hjælpe ham og komme til at forstå, hvad der sker og hvordan det opleves for ham - for det er jo det det hele handler om: Jeg vil så gerne forstå ham og hans adfærd, så kan jeg få ro og praktiske råd til hvordan vores hverdag skal stykkes sammen.

Det er dejligt at han bliver så stor for så kan han selv udtrykke lidt af det han føler og tænker - og det er en stor glæde!!! F.eks har han selv sagt fra overfor store fester. Vi var til sommerfest med børnehaven og jeg syntes det var hæsligt! Han bliver nemlig så skræmt over alle de mennesker (over 100, måske 150 mennesker.) og kan slet ikke overskue det. Problemet er at han gerne VIL være med og syntes det er spændene, men han er bange og aner ikke hvad han skal stille op og ender med at være frustreret BIG TIME!!! Og det er jo synd.. Så jeg var lettet og glad, da han nåede hjem fra sommerfesten sidst og selv sagde det jeg tænke: "Mor, det var alt for mange mennesker - det kunne jeg ikke lide.." Det er jeg glad for at du siger, sagde jeg. Lad os aftale, at vi kun går til mindre fester fra nu af og det blev så aftalen. Nu nærmer fastelavnsfesten sig så i børnehaven og Villas sagde selv at den ville han ikke med til. Så i stedet har jeg i samråd med Villas arrangeret at hans gode ven Axel, som netop er fyldt 4 år, kommer hjem på besøg med sin lillesøster og hans forældre (vores venner.) Så skal vi spise fastelavnsboller, der skal leges og spises aftensmad sammen og så har han også en fastelavns-dag at glæde sig til. Det føles godt for både Villas og jeg.