Sidevisninger i alt

torsdag den 15. marts 2012


Ovenstående fotografi er taget fra mit visionboard, der hænger på køleskabet, så jeg ofte kikker på det.. Og det siger jo ligesom det hele: jeg vil gerne være selvstændig, men jeg er også mor og det er altså det jeg er først og fremmest. Verdens bedste Villas har brug for sin mor og en struktureret og tryg hverdag og Viola er stadig lille og skal have masser af opmærksomhed og kærelighed.. Men jeg skal jo også være andet end mor - jeg skal selv have plads at udfolde mig på, så jeg er glad og tilfreds med mit liv og ja det betyder for mig at jeg gerne vil være selvstændig. Jeg er kreativ og har masser af ideer og ting jeg gerne vil arbejde med og i stedet for at vælge et ud, så vil jeg have lov at male med den brede pensel! Jeg vil simpelthen samle alle brikkerne til et meget personligt puslespil og så arbejde med de ideer jeg har og se, hvad der så sker.

Og jo, jeg føler mig godt tosset!!! Tænker shit! Hvordan skal det gå!? Økonomien kan den bære? Min mand er jo også selvstændig og knokler røven ud af bukserne for at opnå sine drømme og tjene penge. Der er vanvittig mange bekymringer og begrænsende tanker jeg kan gøre mig - og de slipper bestemt også gennem filteret til tider, men jeg gør hvad jeg kan for at sparke dem væk omgående!!! Jeg tænker at meget kan jeg lære - alt det jeg endnu ikke har styr på - andet kan jeg få hjælp til og så fokuser jeg på det aller vigtigste: hvordan det føles i maven, når jeg tænker: Jeg gør det sgu´! Og det er den følelse der skal bære mig gennem alle udfordringerne. Jeg ved bare at mit liv - også mit arbejds-liv skal jeg gøre til mit eget - for der findes ikke det ideelle job til mig, der hvor jeg er i mit liv lige nu og så må jeg jo skabe det selv. Der er kun en, eén ekspert i mit liv og det er MIG! Og det er på høje tid, at jeg sparker røv og finder selvrespekten frem og gør mig selv glad i mere end et øjeblik. Og nej, jeg har ikke moms-nummer i morgen og det er slet ikke det vigtige her - det vigtige er at jeg er godt igang med en fed udvikling og at jeg GLÆDER mig til fremtiden, fordi JEG er hovedpersonen i mit liv og jeg har faktisk rigtig meget at byde på!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar