Alle der kender mig ved det; jeg drikker det skidt der hedder coke cola og jeg drikker for meget af det og sådan har det været siden jeg var ung. Jeg drikker ikke kaffe, the eller mælk - det har jeg aldrig brudt mig om og nej, jeg gider heller ikke lære det. Jeg drikker vand og juice og smoothies, men det bliver mest til cola og nej, det er ikke noget jeg er stolt af!..
Da min søn Villas var lille kunne han godt række ud efter mit glas med cola og jeg lærte ham, at det var for voksne og det var så det - han accepterede det lyn hurtigt. Nu nærmer han sig sin 5 års fødselsdag og har fået lov at smage, hvad det er for noget og kan -ikke så overraskende!- godt lide det. Lillesøster Viola er 15 mrd og er også begyndt at række ud efter mors glas med brunt indhold og jeg siger; "NEJ! Du må få et glas vand".. Jo, jeg er sukker-junkie - det er indlysende og jeg er jo ikke det fedeste forbillede for mine unger med min dobbelmorale: det er usundt - derfor må du ikke få det - mor drikker det fordi.. øh... fordi jeg ikke kan lade være.. Pis. Sådan gider jeg ikke være. Og jeg gider heller ikke være afhængig af sukker eller noget andet og når jeg kan kvitte smøgerne, som da jeg blev gravid med Villas, så kan jeg da for pokker også blive sukker-fri!!! Så nu skal det altså være.
Det korte af det lange er; at jeg ikke har drukket cola i flere dage nu og jeg satser hårdt på, at tag en dag af gangen og blive vanen kvit og tillægge mig en sundere livsstil. Hvordan gør jeg så lige det?? Først og fremmest så tager jeg en dag af gangen. Der næst er jeg bevidst om mine madvaner, skriver mad-dagbog (tro mig, det har en effekt, når jeg kan se sort på hvidt, at jeg har spist 3 muffins fordi jeg har bagt. Og jeg bager TIT! Og jeg ved også, at jeg tit har bagt fordi jeg var så skide sukker-syg, at jeg bare måtte have mit fix og ingen kan jo se, at jeg liiiiige smager lidt på kage-dejen vel?) Og hvis jeg begyndte at regne sammen, hvad det kostede alt det chokolade og kage jeg har gået og købt, så ville jeg blive dybt deprimeret ved tanken om hvad jeg kunne have fået i stedet! Men det er jo ikke pengene der moltiver - det er udsigten til mere energi og velvære og stolthed der lokker og det har jeg brug for - jeg vil gerne være glad og være et godt forbillede for mine unger.
Jeg har tøstespist og drukket som så mange andre. Når jeg har været gravid har jeg taget max 10 kg på og smidt det hele igen meget hurtigt, men så har jeg ædt mig tyk og fed bagefter i løbet af min barsel. Det er så dumt! Men nu skal det være fortid! Forleden sad jeg i sofaen og hang med mulen. Normalt ville jeg i den situation fodre mig selv med noget usundt og sødt, og bare slappe af i sofaen og faktisk ende med at være fustretet og gal på mig selv, over at sidde der og være trist og sølle. Og der skete der et skift for mig: jeg følte et stort behov for at handle og være aktiv, så jeg kunne afreager og få det bedre mentalt - ændre fokus. Så jeg fik akut behov for at iføre mig mine løbesko og afsted! Det er vist aldrig sket før. Da jeg fortalte det til min mand Lars, så spurgte han om han måtte komme med og således løb vi sammen en lille tur. Det var helt fantastisk, at få den følelse af at jeg bliver NØD til at komme ud og løbe for at få det godt. Jeg var så stolt og glad. Nej jeg ER så stolt og glad for det. Det er altså temmelig sejt at sådan en slatten-røv som mig, får lyst til at løbe og ikke bare fordi jeg syntes jeg bør gøre det. Der er en væsentlig forskel.
Så nu når Villas fylder 5 år, om 49 dage, så giver jeg mig selv lov til at sætte cola på bordet og nyyyyyyyde det. Indtil da, tager jeg en dag af gangen og er skide stolt af mig selv!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar