Sidevisninger i alt

søndag den 12. februar 2012



I dag skal børnehaven til fastelavnsfest. Villas har selv sagt nejtak til at være sammen med så mange mennesker på eén gang og den lettede mor besluttede derfor, at vi da bare holder vores egen lille fastelavns-komsammen. Derfor skulle bedste vennen Axel og hans familie derfor komme og spise fastelavnsboller og senere aftensmad sammen med os og rigtig hygge. Så er det der sker det, som så tit sker: virkeligheden har andre planer! Axel og søster Rosa er blevet syge, så det bliver en lille fest i dag. Heldigvis havde vi en aftale om at søde, gamle, nabo Villy skulle komme med rundstykker til morgen-hygge. Og da husmoderen nu havde gjort klar til at -for første gang- lave hjemmelavede fastelavnsboller, så skulle fornøjelsen af disse da også deles med nogen! Derfor gik Verdens bedste Villas og jeg i køkkenet og lavede denne flotte glasur, som skulle have været lilla. Og så fik vi ellers lækre fastelavnsboller efter morgenmaden - det var den vildeste luksus!

Villas har krudt i numsen idag - han har jo glædet sig til at få besøg, så farmand måtte en tur ud af kælke med ham som et lille plaster på såret. Og så kommer Villy i aften og hjælper med at få spist al den mad vi skulle have været mange om i aften -og det er Villy vist godt tilfreds med..
I morgen skal Villas så ned til mormor på vinterferie, så der er alligevel meget at glæde sig til, heldigvis...



Viola har travlt med at skovle ind!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar