Det gik ellers så godt i fredag aften. Pludselig kunne jeg mærke at NU skulle jeg ud og løbe igen. Og jeg føler mig privilligeret over, at få disse spontane lyster til motion, for det er jeg absolut ikke van til. Jeg er en, forhåndværende, "sidde på numsen og være kreativ-pige" og derfor er det for mig meget eksotisk, at forbinde motion med velvære og glæde og ikke tvang eller "jeg burde" for sådan har det ellers været.. Så fredaf aften, da det var bulder mørkt, som det jo virkelig er herude på landet, så fik jeg trangen til at iføre mig løbesko og komme ud og mærke energien i kroppen og blodet bruse og lade hovedet op med smukke, positive tanker. Jeg har aldrig før løbet om aftenen, hvor det er så mørkt, men jeg fandt en lommelygte frem og fik en refleks-vest over hovedet, så jeg kunne komme hjem igen i et helt stykke og så ud under stjernerne og det var FANTASTISK!!!!!!!!!!!! Det gør jeg absolut igen! Hold da op, hvor var det smukt - ren meditation og en ret stor udfordring faktisk at løbe, for jeg havde bare lyst til at stå og glo op på himlen, for det var bare så smukt og jeg følte mig som en lille, bitte, men dejlig del, af hele dette fantastiske univers. Og så er jeg taknemlig for livet og alle de muligheder som jeg får foræret og som jeg også skaber for mig selv. Jeg har mange mål og ambitioner med dette nye år; de to der står øverst på listen er hovedpunkter: sundhed/mere energi og overskud og det andet hedder at gribe alle de muligheder og udfordringer, som jeg blir præssenteret for og som jeg får lyst til at springe ud i.. Og fredag fik jeg endnu en åbenbaring: jeg vil skrive en artikel. En rigtig en - ikke bare et blog indlæg eller skriblerier i min ide-bog. Min inspiration kom fra at kikke på mine hænder.. Jeg kender en håndlæser som kan sit kram - big time! Skide dygtig er hun simpelthen og jeg er så fasineret af det hun kan og nysgerrig og fik lyst til at snakke med hende om det og skrive en historie om håndlæsning og hende, fordi jeg syntes det er spændene, men også for at nedbryde et tabu, som jeg oplever at det er. For hvad er nu det for noget og er det ikke nogen, der sidder og bilder os en masse ind som vi gerne vil høre - eller bare ren og skær frygt for det ukendte. Og så var det bare, at jeg tænkte, at jeg altid har været sådan en der undrer mig over ting og sager, er nysgerrig og har lyst til at møde mange forskellige mennesker og have mange forskellige oplevelser og nuancer på livet. Samtidig har jeg et stort behov for at udtrykke mig og være med til at påvirke mine medmennesker og min omverden og alt dette gav mig lyst til at prøve kræfter med at skrive en artikel. Og jeg blev så glad ved tanken. Jeg blev glad fordi det føltes rigtigt og fordi jeg med det samme handlede på den og skrev en sms til Stina, som håndlæsern hedder. Jeg har ofte haft inspirerende tanker om alt muligt, men jeg handler sjældent på dem fordi så kommer frygten for at fejle og ikke bare fejle, men for at blive latterliggjort og hånet for at have været for ambitiøs og ikke kunnet leve om til det. Og det handler jo i virkeligheden ikke om omverden - det handler om mit eget lille ego, der blir bange for at "falde og slå sig". Og endelig er jeg kommet dertil hvor jeg tænker: Hva er det værste der kan ske? Hellere handle på det jeg får lyst til og have en fest med det og så risiker at det ikke går som planlagt eller ønsket (det gør livet jo sjældent.) end at sidde i sofaen og tænke: jeg kunne godt tænke mig... men det kan jeg jo ikke eller det tør jeg ikke.. JO JEG TØR!!!! Og med disse positive ord vil jeg slutte for idag og pakke mig ind i plaiden igen og pudse min næse..
Her til slut kommer et billede af ældre dato af mine søde unger, for de er min inspiration: de fortjener en glad og energisk mor. De har brug for et forbillede at spejle sig i og som viser dem, at mor er mere end bare ord - mor tør, så tør jeg også.. Og det er til hver en tid sjovere at kysse og kramme på disse kinder end, at drikke cola og spise kage.. selvom jeg abselut glæder mig til at kunne det også - det skal bare ikke være affødt af dårlig vane.. God søndag!
Jeg må jo lige huske at linke til håndlæseren Stina, hvis du er blevet nyesgerrig på at finde ud af hvad hun kan: www. stinas.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar